3. årgangs udeskole blev raseret af hærværksfolk

Foto: René Lind Gammelmark

3. årgangs udeskole blev raseret af hærværksfolk – det var et træls syn at møde

Det er 3. årgang fra Vestre Skole der har udeskole i GEV’s skov på Kolstrupvej.

Eleverne er ude i skoven hver onsdag hele året, uanset vejret. I forbindelse med Playful learning har lærene forsøgt mange af de emner børnene har valgt – at bygge det op omkring udeliv. Denne gang arbejdede eleverne med stenalder, de har lavet de flotteste stenalder hytter – en lille landsby. Alt var klar, og sidste gang lavede de små lerpotter. 

Da vi kommer her ud i dag var det hele smadret.  Vi har aldrig oplevet noget lignende lyder det fra Gitte der er en af de tre lærere. Vi finder samtidig tegn på at der er nogen der bader i søen, for vi finder badetøj. Der er sat ild til noget af badetøjet. Der ligger pinde hvor der har været ild i på børnenes huler. Det er som om der er nogen der har forsøgt at brænde det af.

Børnene skal holde fremvisning for deres forældre i næste uge.  Børnene tog det pænt og gik derfor igang med at bygge hulerne op forfra. Desværre kan vi ikke nå at lave nye lerpotter, så det må man tænke sig til forklarer lærerne.

I søen har hærværksmænd taget mange åkander op af vandet – også hærværk.

De tre år vi har været her ude har vi aldrig før oplevet noget lignende forklarede lærerne.  Det har heldigvis regnet så meget, for tænk hvis det havde været tørt, så kunne der jo være gået ild i hele skoven lyder det fra lærerne.

Da det er GEV der ejer skoven, har en repræsentant fra GEV været på stedet, og herefter lavet en politianmeldelse af hændelsen. Man håber på at få oplysninger der kan føre til at finde hærværksfolkene.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse

Kontorbutikken refurb banner