Kaj Verner Kristensen fejrer 40-års jubilæum hos IFF i Grindsted

Kaj Verner KristensenKaj Verner Kristensen - Foto: Jette Seidenschnur

Kaj Verner Kristensen fra Grindsted fejrer 40-års jubilæum som elektriker hos IFF i Grindsted torsdag den 1. august 2024

Kaj kom til IFF i august 1984, hvor han blev ansat som elektriker i el-nymontage.

En af de første opgaver var at stå for ombygning af kantinen.

Efter 5 år i el-nymontage blev Kaj ansat i el-vedligehold, hvor opgaverne skiftede til forbyggende vedligehold og fejlfinding på avancerede maskiner og produktionsanlæg.

Med Kaj’s store viden omkring opsætning og konfigurering af flowmålere, radar og frekvensomformere er det ofte til Kaj, at kollegaerne går til.

Kaj har også tilegnet sig en stor viden omkring fabrikkens ATEX installationer, hvor han er en stor medspiller til zoneklassificering og valg af ATEX komponenter.

Kaj er med sit rolige væsen højt respekteret og vellidt blandt sine kolleger, og han opfattes således også som en god kollega. Han er desuden meget hjælpsom og loyal, og man går aldrig forgæves efter hjælp hos Kaj.

Udover at fritiden nydes sammen Hanna, børn og børnebørn, er der også tid til padel-tennis, tennis og ture på motorcykel både i Danmark og udlandet.  

Jubilæet fejres fredag den 30. august med reception kl. 9.30 i lokale A.

Kontorbutikken refurb banner