Af Carsten Sander Christensen
Små 9 kilometer vest for Give og 7 kilometer nord for Grønbjerg finder den bymæssige bebyggelse Vorslunde.
Ja faktisk findes der såvel Lille Vorslunde som Store Vorslunde – to gårde med omkringliggende beboelser. Ifølge Danmarks statistik skal en byenhed have mindst 200 indbyggere for at blive kategoriseret som landsby. Og det gør der langt fra. I Vorslunde bor der vel omkring 100 mennesker. Der er kun to veje i Vorslunde – Skolevej og Vorslundevej. Mange læsere har sikkert ikke eller måske aldrig hørt om Vorslunde nogensinde, men næsten alle læsere kender med garanti byen alligevel. Vorslunde Grisefarm er nemlig kendt i hele Danmark. Kæden REMA 1000 er nemlig storaftager af farmens frilandsgrise og det har de været lige siden 2018. Så har du for nyligt købt en flæskesteg i REMA 1000 ja så er den temmelig sikkert fra Vorslunde.
I tredje udgave af Trap Danmark fra 1906 omtales Store Vorslunde og gårde med egen skole.
Den gamle skole lå på Skolevej og var i sagens natur ikke særlig stor. I 1920erne og 1930erne havde skolen vel i gennemsnit små 30 elever samt lærer Pedersen. Men den var der, og det var jo hovedsagen. I starten af 1940erne var den gamle skole blevet for lille og utidssvarende, så derfor blev der opført en ny og større på Vorslundevej 54. Og bygningen står den dag i dag, men skolen ophørte med at eksistere omkring 1964. Omkring 1960 var der omkring 40 elever samt lærer Christensen og frue. Herefter måtte de små poder kører ind til Give Skole – dengang på cykel.
I 1940erne og 1950erne regnede man i Give Sogneråd med, at Vorslunde ville blive et mindre vækstområde i det daværende Give Sogn. Vorslunde var et område der var omgivet af mange moseområder. Under den 2. verdenskrig blev der gravet en del tørv. Efterhånden som det ebbede ud med tørvegravning og eksport, regnende man med at dræne moserne og herefter udstykke lodder til opdyrkning af jorden. På den tid var det kun nødvendigt at have en 7-8 køer for at få gården til at løbe rundt. Man satsede derfor på mange småbrug. Udviklingen i dansk landbrug kom der helt bag på de lokale politikere og situationen forandrede sig i en grad så området i de sidste årtier bliver mere og mere affolket.
Optimismen var faktisk så stor, så man i begyndelsen af 1950erne begyndte konkret at planlægge opførelsen af en lokal kirke.
Kirkesagen i Vorslunde området var dog af langt ældre dato. Fra det vestligste sogneskel ved Øgelund til Give Kirke var omkring 15 kilometer. 30 kilometer en januardag i hestevogn kunne godt blive ret besværlig for de lokale sognebørn. Derfor mødtes man omkring år 1900 en gang om måneden i Vorslunde Skole, hvor præsten i Give forestod selve gudstjenesten. Den fremtidige beliggenheden af kirken vanskelliggjordes dog af de store moseområder. Omkring 1917 lykkedes det beboere og det lokale sogneråd at komme på finansloven med en bevilling om opførelse af en kirke lidt nordøst for Vorslunde ved Ulkjær Møllevej på Uglebanken. Men det krævede at Give sogn og beboere skaffede 70.000 kr. til en moderne vej ud til området. Og det lykkedes ikke.
I midten af 1940erne blev projektet taget op på ny. Den nye Vorslunde Skole lå skråt overfor en grund med mulighed for en ny kirkebygning. Den var ejet af den lokale gårdejer Niels Jensen og han besluttede at skænke grunden til byggeriet. Man regnede med at byggeriet ville koste små 170.000 kr, hvor halvdelen blev betalt af sognebørn og andre lokale bidrag. De lokale bidrag androg 88.000 kr. mens tilskuddet fra staten var 83.000 kr. De lokale bidrag kom blandt andet ind ved salg af diverse lodsedler.
Den 11. april 1954 blev Vorslunde Kirke så indviet blandet andet ved Pastor Gregersen. Ved kirkens indvielsesfest i 1954 på Borgergården i Give bragte sognerådsformanden, urmager Aage Nielsen, sognerådets lykønskning og hilsen i anledning af indvielsen. Han sagde, ifølge referatet i avisen: ”Jeg tror, tiden vil vise, at der nu kan opstå en by herude i Vorslunde, nu da kirke og skole ligger side om side”. Virkeligheden blev så en anden.
Og i år fylder Vorslunde Kirke så 70 år og den har været et samlingspunkt i området i flere generationer.
Oprindeligt var Vorslunde et kirkedistrikt i Give Sogn, men da kirkedistrikterne blev nedlagt i 2010, blev Vorslunde Sogn født samme år den 1. oktober. Der findes godt 140 sognebørn i det nuværende sogn. Ved kirkens 25 års jubilæet i 1979, udtalte den daværende biskop Dons Christensen ”at var det i dag, var en sådan kirke til et så lille kirkedistrikt næppe blevet opført. Vær glad for at I fik den.” Kirkens vigtigste klenodie er altertavlen af træ. Det er et træskærerarbejde af den lokale landmand Olaf Rye Ottosen. Den blev skænket til kirken ved indvielsen i 1954. Den var dog nær aldrig kommet op. Man ventede længe på godkendelsen fra Kunstakademiet og efter pres fra de lokale sognebørn gav akademiet en dispensation.
Vorslunde Kirke i dag er en lejlighedskirke – i øvrigt i lighed en lang række andre danske kirker i mindre bebyggede områder. Et resultat af, at både indbyggertallet og interessen for at komme i kirken var for nedadgående. Men det ændrer ikke ved, at kirken i 70 år har været et vigtigt og værdifuldt samlingspunkt for Vorslundes indbyggere. Og at den historie og de minder, som knytter sig til kirken, fortsat har stor betydning for mennesker med relation til sognet. Men så er der jo også lige det med REMA 1000.
Vorslunde Kirke i 2020 – Privatfoto
