Kom og se ny prøvebolig i Grindsteds nye bydel

Foto: René Lind Gammelmark

Kom og se ny prøvebolig i Grindsteds nye bydel Lørdag den 24. august hvor der er åbent hus fra kl. 11-13.

Her kan man se det første af 14 nye rækkehuse samt fem byggegrunde. Få en rundvisning med ejendomsmægler og bygherre

Et helt ny boligkvarter er ved at spire frem syd for Dalsøvej i Grindsteds østlige hjørne.

62 boliger er på tegnebrættet, og de 14 af dem er rummelige rækkehuse fordelt på 7 dobbelthuse, som er til salg hos Home Grindsted. Prisen for boligerne er 2.650.000 kr.

Ejendomsmægler Camilla Lund Hansen oplyser, at de nye rækkehuse er på 126 kvadratmeter.

”Det er en interessant størrelse for flere forskellige typer købere,” siger Camilla Lund Hansen og forklarer:

”Rækkehusene kan opføres med både 4 og 5 værelser, og kan dermed passe rigtig fint fx til både den unge familie eller til det modne par, der gerne vil have en lidt mindre bolig end det store parcelhus med stor have og facader, der kræver vedligeholdelse,” fortæller den lokale Home ejendomsmægler.

Hun fremhæver, at der til hvert rækkehus er en overskuelig have, som man kan nyde uden at skulle tænke for meget på havearbejde.


Mød bygherre

Bygherre på de 14 rækkehuse – og i øvrigt også de 48 lejeboliger i udstykningen – er det lokale firma Fladenbund Ejendomme A/S.

Indehaverne Gorm og Chris Pedersen, som også vil være til stede og fortælle om boligerne og svare på spørgsmål til åbent hus-arrangementet, fremhæver flere ting omkring boligerne:

”Vi lægger vægt på at bygge vedligeholdelsesvenligt, så man som ejer ikke skal bruge ret meget tid på at passe boligen men kan nyde at bo i den, og så er det også afgørende for os at bygge i en god gedigen kvalitet,” lyder det fra bygherrerne, der lover hurtigt overtagelse, hvis det ønskes.

”Når vi bygger, er det også med det sociale liv i fokus. Derfor kommer der også flere samlingspunkter i Dalsø-kvarteret, der indbyder til hygge og godt naboskab,” fremhæver Chris Pedersen.

Alle rækkehuse er i et plan med ventilationsanlæg, alt i hårde hvidevarer, gulvvarme, terrasse, carport med skur samt egen have. Det er tilladt at have op til 1 husdyr pr. husstand. 


5 nye byggegrunde

Foruden de 14 rækkehuse byder åbent hus også på muligheden for at se nærmere på 5 ny udstykkede byggegrunde i kvarteret.

”Her er der mulighed for, at bygge sit drømmehus på en god grundstørrelse, der har fredelig beliggenhed i den vestlige ende af udstykningen,” siger Camilla Lund Hansen fra Home Grindsted.

Hun oplyser, at grundene er på små 1100 kvadratmeter og prisen omkring 450.000 kr. ekskl. tilslutningsafgifter

Alle er velkomne til det åbne hus lørdag den 24. august fra kl. 11 til 13.

Der vil ikke være ret meget ’pølsesnak’, lover Home og bygherren men derimod mulighed for at få en masse fakta om de nye boliger og grunde og mulighed for at stille spørgsmål.

Til gengæld byder de gæsterne på en pølse og brød fra den opstillede pølsevogn. Velbekomme og vel mødt! skriver de i en pressemeddelelse.

Kontorbutikken refurb banner