Af Carsten Sander Christensen
Brande, Street Art og lidt om jernbanen
I serien om forskellig brug af kunst her på heden er vi nået til kunsten i Brande.
Brande ligger små 30 kilometer nordøst for Grindsted – på vejen mod Herning. Stednavnet Brande er mere end 800 år gammelt og går etymologisk tilbage til oprindelsen de afbrændinger af skov og hede 1200 og 1300-tallet), der er foretaget her i det syd- og midtjyske. I dag har Brande næsten 7.500 indbyggere og på grund af de to store virksomheder Siemens AG og Bestseller er byen i stadig vækst.
Men sådan har det altid været. I den anden udgave af TRAP Danmark fra slutningen af 1870erne beskrives byen med kirke, skole, præstegård, kro, købmand, mølle og et farveri. Plus en håndfuld huse. I begyndelsen af 1900-tallet, hvor hedeopdyrkningen virkelig var i fart, beskrives Brande nu som lidt større og med andelsmejeri og markedsplads.
Men det store vendepunkt kom i 1914, hvor byen blev en større station på jernbanelinjen mellem Vejle og Holstebro og stadig er det i 2024. I 1917 fik Brande endvidere en linje til Grindsted der førte videre til Bramming og Esbjerg. I dag er den blevet til offentlig cykelsti. Jernbanen førte til hidtil usete udviklingsmuligheder for den lille hedeby. På jernbaneterrænet var der en rundremise med fjorten lokomotivspor. I dag er den et kultur- og konferencecenter.
I mange årtier levede Brande godt af den nærliggende Søby Brunkulslejr, hvor brunkullet blev kørt ud til hele landet.
Fra starten af 1980erne var det Bestseller koncernen der drev byen og i 1990erne begyndte det lokal firma Bonus Energy A/S rigtigt at ekspandere fremstillingen af vindmøller. I 2004 overtog Siemens AG Bonus Energy A/S og adskillige tusinde arbejder i dag på den store vindmøllefabrik.
Men det er faktisk noget helt helt andet Brande er kendt for ude i verden.
I 1968 malede den tyske kunstner Werner Nöfer et af de første kunstværk på gavlmuren af Grosse Freiheit (international kendt musikscene) i Hamburg. Men samme år var Brande faktisk et af de allerførste steder i verden, hvor der blev udført et maleri på en husgavl. Også før Hamburg.
I 1968 besluttede sognerådet at sætte en række danske kunstnere – Kaj Führer, Poul Agger, Hans-Christian Rylander og Knud Bjørn-Knudsen – til at udsmykke gavlmure i Brande. Og således blev det. Bland andet på adresserne Borgergade 13 (Kaj Führer), Torvegade 21 (Leif Jepsen), Storegade 7 (Knud Bjørn-Knudsen), Storegade 26 (Kristian Skovbjerg) og Stationsvej 18 (Poul Agger). Og her 56 år efter udsmykker de stadig gavlene på husene.
Knud Bjørn-Knudsens gavl fra 1968 på adressen Storegade 7 i Brande (Privatfoto)
Kunstarten ”Street Art” (Gadekunst) var blevet født, og så blandt andet i Brande.
I de følgende snart seks årtier har byen løbende udviklet konceptet ”Street Art”. Ja det i sådant grad, at man siden 2015, årligt har afholdt en international ”Street Art” festival (The International Street Art Festival- Brande) i hedebyen med besøg af en 50-60.000 gæster fra hele verden. Kunstarten har dog en fætter, Graffitien, som lever lidt i mørket. Ja i sådant en grad, at ”Street Art” defineres som alt andet kunst i det offentlig rum (udført på bygninger og gader), der ikke er graffiti.
Gadekunstens æstetik har åbenbart en bredere appel til befolkningen end den traditionelle graffiti, og bliver i offentligheden ikke betragtet som skræmmende for det offentlige rum. I juli 2005 blev Brande borgerne ellers sat lidt på prøve. Performancekunstneren Uwe Max Jensen ville i Nørregade udføre sin performance malet med naturens egen pensel – urinkunst på husgavl. To hundeluftende Brande borgere anmeldte seancen og kunstneren blev sigtet og dømt efter paragraffen for uanstændig og anstødelig opførsel i det offentlige rum.
Men ”Street Art” overlevede den lille happening. Ja i nogle tilfælde bliver gadekunst derfor erklæret bevaringsværdig, fordi gadekunsten i højere grad en traditionel graffiti bliver betragtet som noget der har kulturel værdi for offentligheden.
En særlig art inden for gadekunsten er såkaldt 3-D malerikunst der udføres på fortove og gader.
Og det er efterhånden verdenseliten i denne kunstart, der performer i Brandes gader. Hvert år i juni og juli kan man studere disse helt unikke malerier. Men pas på dine øjne bliver nogle gange narret af kunstværkerne. Ellers kan man gå rundt i Brande og betragte de efterhånden mange kunstværker, der er spredt ud over hele det urbane område.
Ingen tvivl om at Brande ligger lidt langt fra de internationale og nationale hovedveje.
Beslutningen i 1968 har derfor også haft andre motiver end at forskønne bymidten i hedebyen lidt. Det har allerede dengang haft det formål at investere i Brandes image både nationalt som internationalt. Og det viste sig jo også at give pengene mange gange igen for Brande. I dag har kunstprojekterne bragt byens borgere sammen på kryds og tværs. Den internationale festival organiseres og drives fortrinsvist af lokale frivillige borgere. Det har skabt en fælles identitet og et sammenhold, der styrker såvel byen i nutiden som fremtiden. Kunsten tilførte simpelthen ny dynamik og værdi, der førte Brande ind i det 21. århundrede.
