Administrationschef til GEV

JOBANNONCE

Administrationschef til GEV i Grindsted
 

Er du en engageret leder, med en motiverende og empatisk tilgang til dine medarbejdere? Eller har du interessen og kompetencerne til at tage skridtet op som leder? Så er du måske vores nye administrationschef. Du får muligheden for at spille en central rolle i vores organisation, hvor du får ansvaret for vores administrative afdeling – en afdeling, hvor medarbejderne har mange forskellige kompetencer og specialistroller.

Nedenstående beskrivelser og krav til dine kompetencer er vores ønskeliste til dig som ansøger. Vi er klar over, at det ikke altid man får alt, hvad man ønsker sig. Nogle gange får vi også noget vi slet ikke vidste vi havde på ønskelisten.

 

Om rollen

Du får til opgave at lede og udvikle vores 11 dygtige og engagerede medarbejdere inden for økonomi, kundeservice og vores datarum. Din rolle bliver at støtte og sætte rammerne for medarbejderne, så de hver dag kan bruge deres ekspertise til at sikre, at vi håndterer opgaver og indberetninger til myndighederne på den korrekte måde.

Du bliver en nøgleperson i at flytte GEVs strategi og værdier fra papir til handling i hverdagen. Samtidigt ser du det som en kerneopgave at videreudvikle kulturen i GEV, hvor vi arbejder procesorienteret og hilser forandringer velkomne, ligesom du fastholder blikket på kundens behov.

Du vil også skulle arbejde med optimering af nøgletal, økonomiske analyser og understøttelse af effektive arbejdsprocesser. En vigtig del af din rolle er derudover at sikre udviklingen af systemer og digitale løsninger i tæt samarbejde med resten af GEVs organisation.

Vi ser åbenhed og den ærlige dialog som en forudsætning for at lykkes og lægger stor vægt på det i hverdagen, som en del af vores aktive arbejde med at skabe tillid og psykologisk tryghed i hele virksomheden.

 

Din hverdag

Som leder får du stor frihed til at sætte rammerne for dine medarbejdere, samtidigt med at du udfolder GEVs værdier (professionel, åben og sammenhold) i hverdagen. Den daglige ledelse af medarbejderne motiverer og begejstrer dig, og du ser frem til at understøtte den enkelte medarbejder gennem løbende dialog og regelmæssige 1:1-samtaler. 

Du vil blive en naturlig del af GEVs chefteam, hvor regelmæssige møder er en fast del af dit arbejde, hvor teamet blandt andet udvikler handleplaner, følger op på strategien, deler udfordringer i hverdagen og drøfter kompetenceudvikling. 

Din dag vil altså indeholde både strategiske og operationelle opgaver, med alt fra daglig ledelse af medarbejdere, økonomiske rapporter og til udvikling af nye processer.

 

Din profil

Vi leder efter en profil der gerne;

  • har erfaring med formel eller uformel personaleledelse
  • besidder evnen til at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor alle bliver set og hørt gennem dialog og 1:1-samtaler
  • besidder stærke organisatoriske og analytiske evner
  • har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og kolleger
  • har erfaring fra forsyningsbranchen (elnet, vandforsyning og/eller fjernvarme)
  • har en relevant videregående uddannelse
  • har erfaring med kundeservice og økonomiske funktioner i en virksomhed
  • ser udvikling og forandringer som en naturlig del af det at være en del af en virksomhed
  • har erfaring med at videreudvikle teams og virksomhedskultur
  • tror på at tillid, ansvar og psykologisk tryghed er en forudsætning for at vi lykkes sammen

I dagligdagen arbejder vi i cloudbaserede IT systemer, såsom Office365, Sharepoint, Business Central, PowerBI, Azure Datawarehouse, og er i gang med at opgradere vores afregningssystem til EG SonWin Cloud.

Det er vigtigt for os at få et menneske ind, der passer til vores organisation og for den rette, vil vi også gå langt for at sikre, at du bliver klædt godt på til jobbet og får målrettet oplæring og kompetenceudvikling.

 

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med fokus på det hele menneske. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor går vi langt for alle medarbejderes trivsel og udvikling. 

Derudover får du blandt andet også;

  • løbende mulighed for kompetenceudvikling og opkvalificering, tilpasset dine evner og behov
  • løbende medarbejdersamtaler i stedet for årlige MU-samtaler
  • en aktiv personaleforening, med løbende arrangementer
  • fleksible forhold, som tilpasses dig og dine behov
  • sundhedssikring for alle medarbejdere
  • løn efter kvalifikationer
  • madordning

Du vil referere direkte til vores direktør og bliver en del af et chefteam bestående af 6 ledere foruden dig selv og direktøren.

 

Om GEV

Vores 40 medarbejdere sikrer, at vi leverer kvalitetsforsyning med go’ energi og har blikket rettet mod bæredygtig udvikling af vores forsyning. Udover de regulerede kerneområder, varetager vi også kommercielle aktiviteter og så er vi serviceselskab for en række forsyningsselskaber.

”Vi er en virksomhed i konstant udvikling. Derfor er vi ofte på jagt efter nye og ambitiøse kolleger, der passer ind i vores kultur og værdier.” 
– Marianne Nyborg Carl, HR-chef

Lær mere om os her: www.gev.dk

 

Ansøgningsproces

Er du klar til at tage næste skridt i karrieren og blive en del af en skøn arbejdsplads? Send din motiverede ansøgning og CV, hvor du sætter ord på, hvordan du ser dine muligheder for at udfylde rollen og sikre afdelingens fortsatte succes og udvikling. 

Vi behandler naturligvis din ansøgning og personlige oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende regler for GDPR.

Du kan også klikke her for at udfylde ansøgningsskemaet online

 

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt os endelig, hvis du har læst noget du bliver nysgerrig eller usikker på. Vores direktør og HR-chef står klar til at besvare alle spørgsmål.

René Heiselberg Gier, Direktør, 30 31 11 90, rhg@gev.dk
Marianne Nyborg Carl, HR-chef, 22 40 13 30, mnc@gev.dk

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

 

GEV er et lokalt multiforsyningsselskab med rødderne solidt plantet i Grindsted og flere andre byer i Billund Kommune. Her forsyner vi hver dag 7.000 hjem med vand, el, fiber eller varme – mange får det hele fra GEV. Siden vores oprettelse i 1912 har GEV været et forbrugerejet selskab, som skaber værdi for lokalsamfundet. Vores medarbejdere sørger for, at vi leverer kvalitetsforsyning med go’ energi og blikket rettet mod en bæredygtig udvikling af vores forsyning. Udover vores regulerede kerneområder; vand, varme og el, har GEV også kommercielle aktiviteter. Vi hjælper blandt andet en række forsyningsselskaber med administrative opgaver, såsom kundeservice, økonomi og afregning.
 

Kontorbutikken refurb banner