Postyrium gæster Billund fra den 17. til 21. september

PR-Foto: Camilla Winther

Det Kongelige Teaters populære børneunivers ” Postyrium på hjul” gæster Billund

Fra den 17. til 21. september kan børn og barnlige sjæle igen træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik.

Det sker når Det Kongelige Teaters børneunivers, Postyrium på hjul er på turne og løfte scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.

PR-Foto: Camilla Winther

Der er tre containere, hvor man kan prøve at træne ballettrin foran et stort spejl, lige som i en rigtig prøvesal. Man kan lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven. Man kan klæde sig ud i kostumer og lave sige egne teaterstykker og meget, meget mere.

PR-Foto: Camilla Winther

PR-Foto: Camilla Winther

I en pressemeddelelse skriver Det Kongelige Teater at “Postyrium på hjul” er et meget vigtigt initiativ som de er meget stolte af. “Vi elsker, at få lov til at samarbejde med en masse kommunale og lokale aktører og får mulighed for at bringe lidt af teatrets magi ud til børn i hele landet – og måske inspirere nogle af dem til at synge, danse, spille teater eller opsøge lokale kulturaktører og skoler” siger Kasper Holten der er teaterchef på Det Kongelige Teater i en pressemedelelse.

 

Foregår på Byens Plads

Postyrium henvender sig til børn mellem 4 og 10 år og vil i åbningstiden være bemandet med to værter fra Det Kongelige Teater. Du finder Postyrium på Byens plads, mellem Normal, Atami og Lego House.

Det er Billund Kulturskole der er værter for besøget – og de håber at rigtig mange vil komme forbi.

I dagtimerne fra kl. 9 til 13 vil Postyrium i løbet af de fire hverdage få besøg af mere end 400 børn og deres voksne fra skoler og institutioner i Billund.

Om eftermiddagen fra kl. 13 til 16 og hele lørdag fra kl. 10 til 16, vil der være åbent for alle interesserede, som har lyst til at kigge forbi den mobile teaterlegeplads.

PR-Foto: Camilla Winther

PR-Foto: Camilla Winther

Siden 2021  har Postyrium på hjul besøgt udvalgte byer i hele Danmark og mere end 55.000 børn og deres voksne har lagt vejen forbi den magiske teaterplads.

Kontorbutikken refurb banner