Af Carsten Sander Christensen
En tidsrejse tilbage til 1960’ernes Grindsted, TRAP Danmark og lidt om franskbrødshår
Slår man ordet franskbrødshår op i Den Danske Ordbog kan man læse følgende: højt opsat, afrundet frisure der kan give indtryk af, at man har gemt et halvt franskbrød under håret. Hvis man samtidig tilføjer ordene plisserede nederdele og folkevognsrugbrød – ja så ved man det drejer sig om 1960erne. Det har alt sammen været en fast del af bybilledet her på heden. Og Grindsted i starten af 1960erne er netop emnet for denne uges klumme.
Den 2. verdenskrig og de hårde 1950ere spillede stadig en rolle for beboerne i Grindsted Sogn en 15-20 år efter.
Men tiderne havde trods alt forandret sig. Ligesom Grindsted forandrede sig med stor hast. Byen havde godt 5.000 indbyggere (sognet godt 7.000 indbyggere) og var i hastig vækst. Hvad ikke mange ved er, at Grindsted består af to byer: Grindsted og Sønderby syd for åen. På flere ældre kort er det kun den sidstnævnte by, der er er afbildet. For nogle årtier siden gik der rygter om, at tanker om flytningen af Rådhuset fra Nygade i Grindsted til området omkring Jorden Rundt i Sønderby i slutningen af 1960erne ikke faldt i god jord hos alle. Men rygterne blev aldrig verificeret.
Grindsted var i starten af 1960erne endnu det vigtigste vej- og jernbaneknudepunkt i det centrale Sydjylland og en større trafikvej mellem Aarhus og Esbjerg var på tegnebrættet i Trafikministeriet. Men der blev den for området desværre også liggende. Vejene i området var meget smalle. Hvis man kører ned ad Grindstedvej i retning mod den tidligere Løvlund Maskinstation og ser til venstre ja så er der faktisk rester af vej systemet fra 1960erne mellem træerne. Men antallet af biler var jo heller ikke så stort.
Jernbanearealet noget af det største Jylland kunne byde på.
Daglige togafgange til Bramming/Esbjerg, Brande/Silkeborg, Kolding, Varde og Troldhede. Og en leben af folk fra morgen til aften. Det gav byen en puls, hvor den besøgende fik et førstegangsindtryk af, at Grindsted var en meget aktiv by. Men også her var ændringer begyndt at melde sig. Fra 1957 var banen til Vejle blevet erstattet af flere daglige afgange med rutebil.
Velfærdssamfundet og derved samfundsændringer var ved at gøre sit indtog på den lille hede egn. Erhvervsmæssigt var Grindsted blevet en rigtig sammensat by. Byen var blevet en industriby. Erhvervsfordelingen i 1962 i sognet talte allerede sit tydelige sprog kun o. 1.500 levede af landbrug godt 3.000 af handel og industri og de sidste 1.100 erhvervsaktive af liberale erhverv, administration og transportvirksomhed. Erhverv og industri var i ekspansion. Ud over Grindstedværket (o. 700 ansatte) havde byen fået en større chromgarvestoffabrik (o. 40 ansatte) ude ved Industrivej og så var der også Krølls Maskinfabrik (o. 30 ansatte) der producerede cement og typehuse. Grindsted elementhuse var på et tidspunkt kendt i hele landet. Mejeri, kartoffelcentral og slagterier var blevet udvidet og sidstnævnte virksomheder eksporterede mere end nogensinde før.
Et andet trafikalt og handelsmæssigt knudepunkt med trafik i begge retninger var Torvet.
I Trap Danmarks 5. udgave (fra 1960erne) kan man læse følgende om Torvet – Torvet må opfattes som bycentret, hvor banker o.a. cityorienteret virksomhed er stærkest koncentreret. Herfra fører Jernbanegade til banegården i nordøstlig retning. Fra Torvet går Nørregade mod nord og fortsætter i landevejen mod Sdr. Omme og videre til Tarm og Brande. Mod syd fra Torvet løber Vesterbrogade over åen og de omgivende enge og under navnet Kroagervej videre gennem bydelen Sønderby syd for åen. Endvidere går Vestergade fra Torvet mod vest nord vest og fortsætter nord for åen i landevejen mod Varde, mens dens fortsættelse, Borgergade, fra Torvet går mod øst syd øst over jernbaneterrænet og fortsætter som Vejlevej mod øst. Med andre ord bykernen var en aktiv del af byens puls. Det kunne man lære en hel del af her i anno 2024.
Men også på andre områder oprustede man Grindsted til at blive en større by.
Kultur, skoler og idræt ekspanderede og blomstrede op. Indtil 1955 havde der kun været Nordre Skole på Banegårdsvej (der blev udvidet i 1962) og Grindsted Kost og Realskole i Skolegade. Men fra 1955 kom Søndre Skole og en såkaldte Hjælpskole til. Og i 1961 kom Åvangskolen, der var en eksternatskole for åndssvageforsorgen til. Den lukkede for øvrigt i sommeren 2003. I starten af 1960erne åbnede den daværende Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole på Tronsø Parkvej. Og i 1962 indviede man Grindsted Gymnasium.
Hvad angik kultur og idræt var fremgangen lidt mere moderat.
Byens kulturelle fyrtårn, Grindsted Museum levede i det meste af 1960erne en henslumrende tilværelse på loftet i Borgergade 27 (det der i dag er Dr. Hansens Hus) uden kontakt til lokalbefolkningen. Grindsted Bibliotek lå i Jernbanegade og havde et depot med 19.000 bøger og byen havde en større biograf i midtbyen. Foreningslivet derimod blomstrede i Grindsted Sogn. Det være sig såvel religiøse og sociale foreninger som gymnastikforeninger.
Grindsted har som bekendt lige fået et 1. divisions hold i håndbold og i byens speedwayhold ligger også i landets bedste række.
I pokalturneringen 1961/62 opnåede Grindsted GIF nok deres bedste og byens bedste sportslige resultat til dags dato, da fodboldholdet nåede til fjerde runde, hvor de tabte 1-5 til AIA i Tranbjerg. AIA var i 1961 for øvrigt rykket ud af 1. division. På vejen havde Grindsted GIF blandt slået Vanløse og Roskilde.
Men det var ikke kun industribygninger der blev opført. I løbet af 1960erne blev de større villa kvarterer i såvel Vestbyen som i Østbyen opført. Og sidst i 1960erne begyndte de såkaldte velfærdsbygninger af skyde op, blandt andet Tingparken og senere Grønningen. Og Bygvænget fik sit eget trinbræt på Varde banen, men det er en anden historie,
Privatfoto
