Poul Mortensen fejer 25-års jubilæum på IFF i Grindsted

Poul MortensenPoul Mortensen - Foto: Jette Seidenschnur

Poul Mortensen kan fejre 25 års jubilæum på IFF i Grindsted den 9. oktober.

Pouls arbejdsliv på fabrikken startede dog 15 år før han blev ansat, idet han var ansat som isolatør hos Persolit, der er underleverandør til IFF. Efter at have isoleret mange km rør og beholdere på fabrikken var springet derfor ikke så stort til at arbejde i produktionen. Så i 1999  blev Poul ansat i Esterfabrikken.

Ca. 2 år senere skiftede Poul Mortensen til fabrik 300, der lavede produkter til medicinalindustrien og her var Poul med til at emballere produkterne. Efter 10 år i fabrik 300 blev Poul ansat i pulversektionen i Aromaafdelingen. Her betjente Poul alle anlæg – både et spraytårn, blandeanlæg og udtapningslinjer.

Aromaafdelingen blev solgt i 2008 og Poul fik ansættelse i Spray 6, hvor han stadig arbejder, men har også fået Kølebåndet tilføjet som arbejdsområde. Springet har været stort fra et helt manuelt arbejde i Esterfabrikken til at betjene fuldt automatiserede anlæg bestående af mange maskiner. Poul besidder meget stor viden om anlæggene, som han gerne deler med sine yngre kollegaer. Når der opstår et eller andet problem med en maskine, kan Poul som regel hjælpe, fordi han kan huske, hvordan det det blev løst sidste gang.

I fritiden bliver campingvognen, der er placeret tæt på Lillebælt, brugt flittigt. Der har Poul også en lille båd liggende til en tur på vandet.

Jubilæet fejres på dagen med en reception og efterfølgende fest.

outletmesse2024