35-års jubilæum som selvstændig

Foto: René Lind Gammelmark
Mayland 2025 banner

Brian Petersen fejrer 35-års jubilæum som selvstændig vognmand.

 

På onsdag fra kl. 13 til 17 får Brian’s Renovation besøg af en pølsevogn, da det er 35 år siden Brian startede som vognmand.

Pølsevognen kommer til at stå ved administrationsbygningen på Industrivej 2 i Grindsted, hvor alle er velkomne til at komme og få en pølse og brød, øl eller vand.

Brian Petersen startede i 1989 som selvstændig vognmand.. Inden han blev selvstændig, kørte han som chauffør i 5 år.

Opstarten var med en ladbil og en skraldebil, og siden da er firmaet stille og roligt vokset. I dag tilbyder Brian’s Renovation stort set alt indenfor renovation og transport.

I de første mange år holdt administrationen til på Skovgårdvej 1, men i 2014 købte Brian bygningerne på Industrivej 2 i Grindsted, hvor administrationen og en affaldssorteringshal nu er placeret.

På Vejle Landevej har der i mange år været værksted, og i 2011 blev der bygget et nyt værksted, hvor de fleste af bilerne dagligt kører ud fra.

Brian’s Renovation har også lagerhotel, idet han i 2021 købte det gamle kreaturslagteri i Grindsted. Han overtog det 1. januar 2021.

Brian Petersen – Foto: René Lind Gammelmark