Nana flytter frisørsalonen til Vestergade

Foto: René Lind Gammelmark

Nana flytter frisørsalonen fra Tingparkens Butikstorv (Krogagervej 7) til Vestergade 5 i Grindsted

Mayland 2025 banner

37-årige Nabila Mesho – også kaldet Nana flytter Salon S fra Krogagervej 7 til Vestergade 5 hvor hun har første åbningsdag på mandag, den 30. september kl. 9.30.

Nana har de seneste 2 år og 4 måneder haft salon på Krogagervej 7 i Grindsted men er i øjeblikket i fuld gang med at nyindrette lokalerne på Vestergade 5. Mandag er jeg klar til at åbne den nye salon forsikrer Nana.

Nana bor sammen med sin mand og deres tre børn på 3, 13 og 15 år her i Grindsted. 

Jeg har lejet hele bygningen af Per Terkelsen, og det er planen at jeg skal klippe kunderne i lokalet hvor man kommer ind, mens kælderen skal bruges til at sætte hår og lægge makeup. Det bliver dejligt at få mere plads. Jeg regner også med at få flere kunder når min salon bliver mere synlig i midtbyen forklarer Nana.

I salonen hvor der tidligere har været ejendomsmægler og andre butikker vil hun holde åbent mandag – fredag fra kl. 9.30 til 17.30 og lørdag fra kl. 9.30 til 14.00

I Salon S tilbyder jeg klipning, farvning af hår, lavet striber, permanentet håret både krøller og glat, ordnet øjenbryn, eyelash, sat hår, give hårkur og lagt makeup. Mandag den 30. september er alle velkomne til at kigge forbi, der er kaffe, kage og sodavand, og alle der kommer forbi den dag og bestiller tid, får 20% rabat fortæller Nana.

Der bliver lavet en konkurrence på Salon S’s facebookside som alle er velkomne til at deltage i.

Foto: René Lind Gammelmark

 

 

 

Læs også

Den 28. maj fejrer Nana 2 år som frisør i Tingparken – Netavisen Grindsted

Nana fejrer 1 år i Tingparken med Salon S

Nana åbner Salon S på Krogagervej 7