Af Carsten Sander Christensen
Hedens planter og fauna her i området
… og på Heden alvorsstor,
her, hvor ørknens luftsyn bor …
… lyngen er et pragtfuldt tæppe
blomster myldrer milevidt
skynd dig kom! om føje år
heden som en kornmark står
En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Den opstod på steder, hvor udpining, afbrænding ved svedjebrug, skrælning af tørv og tilbagevendende afgræsning standser den naturlige udvikling i naturen tilbage mod skov. Hede findes overalt i Europa og ligger blandt andet langs kysten i Atlanterhavsområdet mellem Norge i nord og Portugal i syd.
Af samme årsag er heden stærkt truet på grund af opdyrkning,
stort nedbørsoverskud og at den ’springer i skov’. Her skal det dog i parentes bemærkes, at blandt andet vikinger og engbønder plejede og udvidede de store hedearealer, da den jo nærmest fungerede som en bankkonto i uår for de hårdtprøvede bønder.
De ovennævnte citater fra Andersens ’Jylland mellem tvende have’ fra 1860 indkapsler faktisk hele den udvikling, som landskabet har gennemgået i de sidste 175 år. De fleste danske her er dannet ved menneskers virke i løbet af Stenalder, Bronzealder og Jernalder. Her på egnen skal vi nok op i Middelalderen, omkring 1300-tallet, før heden rigtigt dukkede frem i landskaberne. Heden bredte sig med lynets hast her i Jylland fra omkring år 1600 frem til 1800.
Fra 1800-tallets midte begyndte hedeopdyrkningen at tage fart, og da år 1900 oprandt, var den sidste af de ovennævnte tre citater en realitet. Ja det var faktisk i sådan en grad, at man i 1950erne diskuterede om Danmark i det følgende årti overhovedet ville have heder. I 1950erne begyndte fredninger af små hedearealer at tage fart. Og derved redede man jo også den specielle fauna og flora som er tilknyttet landskabet hede.
Plantelivet på hederarealerne her i Billund kommune og Randbøl Hede adskiller sig ikke væsentlig fra andre jyske hedeegnes flora.
Den vigtigste vækst er jo selvfølgelig lyngplanten. Ja egentlig en dværgbusk – og det er der vel ikke så mange der ved. Det er en meget sej plante, der kan leve i selv yderst sandholdige jorde. Men hedelyng er morr- og aldannende, og det selv i lerjorde. At det er morrdannende betyder, at regnorme er yderst sjældne i et hedelandskab og at det er aldannende betyder, at heden er varigt fænomen – lige ind til, at al-laget endegyldigt brydes.
Selvom hedelyngen er et enebarn findes der andre lyngarter, blandt andet rosmarinlyng, klokkelyng og hedemelbærris. Rosmarinlyngs blomster er svagt lyserøde og bladene meget læderagtige og den findes i moseområder på hederne. Fra maj fanges øjet af de smukke blomster. Klokkelyng kan blive op til 25 cm i højden og ligesom rosmarinlyngen er blomsterne lyserøde, krukkeformede og lyser i landskabet. Ligesom hedelyngen er hedemelbærris en krybende vækstform. Med små røde bær. Hvis man vil se disse specielle lyngarter kan man finde dem i på toppen af Staldbakkerne på Randbøl Hede. I starten juni er et godt tidspunkt.
Ellers er hedearealer fyldt med almindelige og sjældnere planter.
Den insektædende soldug kan man finde ved større vandhuller (hvis man er heldig), de gyldne engelsk visser med meget spidse torne, guldblommer med stærkt gule blomster overalt på arealet. Guldblomme eller volverlej er for øvrigt en gammel lægeplante, der blev brugt i behandlingen af muskelsmerter og ved sårlægende anordninger. Og kikker man godt efter finder man perikon, porse, sortebær (revling), enebær, tyttebær og blåbær, der alle enten er spiselige eller kan bruges i kryddersnaps.
Det første dyr man nok møder er hjorte. Rådyr og dådyr der løber mod nærmeste skovareal. Kronhjorten har kun være på heden siden midten af 1800-tallet. I takt med at man fra 1700-tallet begyndte at plante træer i landskabet på ny, øgedes antallet af krondyr. På Randbøl Hede er i nyere tid set op til 40 dyr i flokke.
Hvad dyrelivet ellers angår var det for nogle århundreder siden meget varieret end i dag.
I 1600 og 1700-tallet var ulve og vildsvin ganske almindelige på heden. Begge var meget frygtet. Hvilket fårehyrdens får og bondens haver og kålgårde også led under. Ulven er dog som bekendt tilbage igen. For nogle år i Ulvebakkerne mellem Lille og Store Almstok siden gik en bonde hjem med stort trækar over ryggen og en økse i hånden. Tre ulve satte efter ham og han gemte sig under trækarret. Her huggede han så træer af ulvene når de kradsede ind under karret. Næste morgen kunne han gå hjem. Ræve, oddere og grævlinger er andre større dyr.
Blandt fortidens fugle var tjure (o. 1 meter høj og 6 kg) sjældne og urfuglene (o. 60 cm høj og 1,5 kg) talrige. Den sidste urfugl skulle være blevet skudt på Randbøl Hede i starten af 1900-tallet, og den blev erklæret uddød i 2001. Derimod har hjejlen overlevet. En mindre fugl på o. 25 cm hvis føde er regnorme og biller. Den kendes på de hvide armhuler i flugten. I 2019 blev den dog sat på en liste over uddødtruede fugle. Her finder man også vendehalsen med omkring 30 ynglende par på nationalt plan.
Til sidst lidt skal skrives ganske kort om et nyt fænomen, man kan observere når man anno 2024 kører forbi hedearealer i området. Vegetationen på heden undergår til stadighed forandringer – også på grund af klimaforandringerne. Når man passerer forbi ser man at lysere vegetation dominerer over for den støvede lilla farve med lyngen. Dette skyldes, at især græsarten blåtop er ved at udkonkurrere hedelyngen. Det giver et lidt fløjlsagtig look over området. Udover blåtop det også græsarterne bølget bunke, katteskæg og Sand-Star, derved er med til at fjerne hedelyngen fra store arealer.
Foto: iStock/HildaWeges
