Netværksmøde for Kulturlivet

Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune inviterer til netværksmøde for kulturlivet

Onsdag den 6. november afholder Kultur- og Fritidsrådet netværksmøde for alle med interesse i kulturlivet i Billund Kommune – og alle er velkomne.

Formålet med mødet er at kortlægge og danne et kulturnetværk i kommunen.

Under overskriften “Kulturen som løftestang” inviterer Billund Kommunes Kultur- og Fritidsråd til en spændende aften for kulturlivet.

 

Aftenens program er:

Kulturnetværk
Inspirationsoplæg
Dialog og sparring
Fokus på samarbejde

 

Annette Grønholt Andersen der er formand for Kultur- og Fritidsrådet i Billund Kommune siger:

Kulturlivet i Billund Kommune er alsidigt og lokalt forankret. Vi håber, at kulturaktørerne i Billund Kommune vil tage imod invitationen til netværksmødet, og være med til at sætte fokus på, hvad der rører sig, og hvordan vi sammen kan bruge kulturen som løftestang i kommunen.

Kultur- og Fritidsrådet håber med netværksmødet på, at kunne bidrage til en kortlægning og dannelse af et kulturnetværk i Billund Kommune, ligesom rådet gerne vil sætte fokus på, hvordan de kan understøtte kulturlivet i hele kommunen.

 

Baglandsmøder med kultur- og fritidslivet

Netværksmødet med kulturlivet er en del af de baglandsmøder, som Kultur- og Fritidsrådet igangsatte i starten af 2023. Formålet med møderne er at blive klogere, identificere mulige udfordringer samt at samle alle succeserne til videre inspiration.

I januar 2023 afholdt Kultur- og Fritidsrådet baglandsmøde for de idébetonede foreninger, og i november 2024 afholdte rådet stormøde for idrætslivet. Nu er turen kommet til kulturområdet.

 

Fakta:

Alle med interesse for kulturlivet kan deltage.

Mødet bliver afholdt i Kultursalen i Billund Centret onsdag den 6. november 2024 fra kl. 17.30 til 21.00

Det er gratis at deltage, og der vil være forplejning til mødet. Tilmelding er påkrævet.

Programmet for aftenen er lige på trapperne, men det er allerede nu muligt at tilmelde sig via hjemmesiden.

Tilmelding senest den 1. november via www.billund.dk/kulturnetværk

outletmesse2024