På byvandring med Carsten Sander Christensen

Foto: René Lind Gammelmark

Fredag eftermiddag havde Grindsted Handel arrangeret byvandring med Carsten Sander Christensen

Der var mødt 6 personer op kl. 16 fredag eftermiddag på torvet i Grindsted, hvor Carsten Sander Christensen der i mange år arbejdede på museet holdt byvandring.

Carsten bød velkommen og fortalte at byvandringen ville tage omkring en time, og man ville få anekdoter og små historier om de forskellige bygninger man kom forbi og også dem der ikke længere er der.

Første stop var i Jernbanegade hvor Carsten fortale om Grindsted Kost- og Realskole, og om dengang en gruppe mænd mødtes på rektors kontor for at beslutte om de skulle starte en lokal modstandsgruppe i 1942. I 1943 blev det en realitet.

Her viste Carsten bygningen der nu er blevet vandskuret og er grå, men før var røde mursten. Han fortalte også om højhusene der var blevet bygget der hvor den flotte gamle hovedbygning ved kost- og realskolen lå.

Længere oppe af gaden var der jo det gamle bibliotek, der i 1979 blev flyttet om på Tinghusgade i en helt nybygget bibliotek, og Grindsted Station med den betydning jernbanen havde haft for Grindsted.

 

Carsten Sander Christensen – Foto: René Lind Gammelmark

Carsten Sander Christensen var som sædvanligt veloplagt til at fortælle om Grindsted – Foto: René Lind Gammelmark

Denne bygning husede i mange år Grindsted Kost- og Realskoles administration mv. – Foto: René Lind Gammelmark

Denne bygning der oprindelig var opført af T. C. Øhlenschlæger var bibliotek indtil 1979 hvor man flyttede over i en nybygget på Tinghusgade. Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Station – Foto: René Lind Gammelmark

 

outletmesse2024