Ugens Film Uge 43/2024 i Grindsted Kino er følgende film: Den gule enke, We live in time, Børnene fra Sølvgade.
Den gule enke – Vises: 21. – 22. oktober
‘Den Gule Enke’ er et periodedrama baseret på den sande historie om den fascinerende kvinde bag den ikoniske gule vinetiket.
I filmens hovedrolle ses Haley Bennett (Retfærdighed for Emmett Till) som Barbe-Nicole Ponsardin, bedre kendt som Madame Clicquot, der efter sin mands død trodsede alle konventioner ved at overtage tøjlerne i den vingård, som de sammen gjorde alt for at gøre til en indbringende og velanskrevet succes i champagneproduktion. Filmen fortæller den hjerteskærende kærlighedshistorie mellem hende og hendes kære, eksentriske mand François spillet af Tom Sturridge (Sandman). Madame Clicquot stod over for meget modstand fra samfundet i sin tid, men hun holdt fast og blev kendt som den første kvindelige iværksætter med forretningsimperiet Veuve Clicquot, der består den dag i dag.
Comedy-night i Grindsted Kino
Onsdag den 23. oktober kl. 19.30
Kom og mød nye standup talenter, og få en sjov aften.
Pris 150,00
We live in time – vises den 24. – 27. oktober
Filmen ‘We Live in Time’ er et romantisk drama med Florence Pugh og Andrew Garfield.
Da Almut rammer Tobias med sin bil, bliver det starten på en kærlighedshistorie, der strækker sig over mange år. Fra de forelsker sig, bliver en familie og ultimativt står overfor en livsændrende realitet, der ryster deres fundament.
Børnene fra Sølvgade – Vises: 26. oktober
Filmen ‘Børnene fra Sølvgade’ er en filmatisering af Renee Toft Simonsens bogserie.
Her bor fire børn alene i en lejlighed på Sølvgade, fordi deres mor på mystisk vis har været forsvundet i et år. Den eneste der holder dem med selskab, er papegøjen Kaptajn Godt Humør. Derfor er der ingen regler, og børnene må helt selv bestemme hvornår de vil gå i seng, om de gider at børste tænder, og om de vil lave lektier. Da skoleinspektøren Hr. Moth bliver mistænksom, begynder de at lægge en snedig plan for at undgå at komme på børnehjem. Derfor ansætter de en mandlig hushjælp i nederdel og høje hæle ved navn Miss Nelly. Men snart begynder der at ske ting og sager.