“Syng julen ind i Grindsted Kirke” med Kongeå Blæseorkester søndag 15. dec. 2024, kl. 19.00
Kongeå Blæseorkester (KB) er et “seniororkester”, der mødes og øver hver mandag formiddag i Aktivitetshuset Holsted.
Orkestret er et brassband, der har eksisteret i ca. 20 år – og tæller 10 amatørmusikere fra Holsted, Askov, Ribe, Krogager, Hoven og Grindsted.
Fra Grindsted deltager Povl Graakjær, Gudmund Larsen og Flemming Boisen.
KB har medvirket ved mange koncerter i kirker i Sydjylland, for Ældre Sagen og andre foreninger – og spiller ud over kirkemusik, melodier fra musicals, gamle danske melodier og sange fra Højskolesangbogen.
I koncerten i Grindsted Kirke den 15.12. er der indlagt fællessalmer og -sange – og orkesteret glæder sig til at spille i “Hedens Domkirke” og medvirke til en god julestemning lyder det i en pressemeddelelse.
På gensyn i Grindsted Kirke søndag den 15.12. kl. 19.00.