Billund Kommunes 8. klasser dystede ved Skills Stafetten

Billund Kommunes 8. klasser dystede ved SkillsFoto: Marianne Thorø

Af Marianne Thorø

Billund Kommunes 8. klasser dystede ved Skills Stafetten i MAGION fredag

 

Når man går i 8. klasse er man typisk ret hurtigt på fingrene, når det gælder mobiltelefonen eller tastaturet på gamerpc’en. Men i dag var det i andre discipliner Billund kommunes 8. klasser dystede i, da Skills Stafetten blev afviklet i MAGION i Grindsted.

Formålet med Skills Stafetten er at sætte fokus på erhvervsuddannelserne. For at give eleverne en så reel forsmag på uddannelserne som overhovedet muligt, har de enkelte uddannelser forberedt konkurrencer, der på en virkelighedstro måde afspejler dele af uddannelsen eller et job i branchen. Det giver de unge en unik mulighed for at få indblik i de mange muligheder, som erhvervsuddannelserne kan tilbyde. Hvem af eleverne løser opgaverne hurtigst og bedst og kvalificerer sig dermed til finalen?

Og det gjorde BillundSkolens hold A, bestående af Frederik Nørmark Bülow, Stephanie Weber Hansen og Maja Timmermann-Hansen. Trioen går dermed videre til Euro Skills i Herning september 2025.

På andenpladsen kom Lynghedeskolens hold B med Laura Strandhave, Silje Risager Jensen og Tristian Anakin Andersen, mens Andrada-Maria Tudorache, Emma Holm Andreasen og Samel Kesic fra Lynghedeskolens hold B blev nummer tre.

Ser man på den hurtigste klasse som sådan, så løb Sdr. Omme Skoles 8.B med den titel.

Billund Kommunes 8. klasser dystede ved Skills

Frederik Nørmark Bülow, Stephanie Weber Hansen og Maja Timmermann-Hansen – Foto: Billund Kommune

Billund Kommunes 8. klasser dystede ved Skills

Andrada-Maria Tudorache, Emma Holm Andreasen og Samel Kesic – Foto: Billund Kommune

Billund Kommunes 8. klasser dystede ved Skills

Laura Strandhave, Silje Risager Jensen og Tristian Anakin Andersen – Foto: Billund Kommune

Billund Kommunes 8. klasser dystede ved Skills

Sdr. Omme Skoles 8.B – Foto: Billund Kommune

Foto: Marianne Thorø

Foto: Marianne Thorø

Foto: Marianne Thorø

Foto: Marianne Thorø