Tyggeruller til hunde tilbagekaldes

PR-Foto

Tyggeruller til hunde tilbagekaldes af forsigtighedsårsager

Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling af forsigtighedsårsager, da virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.

Har du produktet, bør du stoppe med at give det til din hund oplyser fødevarestyrelsen.

Du bør kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt

 

Hvilket foder tilbagekaldes

Chrisco Tyggeruller med kylling, 10 stk.

Varenummer: 12457

EAN-kode: 5764630124578

Bedst før dato: alle datoer

 

Hvor er produktet solgt

Produktet er solgt i:  COOP-butikker, Løvbjerg, MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb, Harald Nyborg og Wolt-butikker i hele landet samt via Nemlig.com

 

Hvorfor tilbagekaldes produktet

Produktet tilbagekaldes på baggrund af henvendelser og indberetninger om adfærdsændringer hos nogle hunde, der har indtaget produktet. Foreløbig er der registreret over 15 tilfælde. 

Der er konstateret følgende adfærdsændringer hos hunde: Pludselig og ekstrem spænding, panikanfald, hylen og gøen, rastløshed, aggression, savl og krampe.

Chrisco A/S har iværksat grundige undersøgelser for at identificere årsagen til de observerede adfærdsændringer.

 

Hvad skal du gøre som forbruger

Har du produktet, bør du stoppe med at give det til din hund. Du bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. 

Hvis din hund har udvist usædvanlig adfærd efter at have spist produktet, skal du kontakte din egen dyrlæge for råd og vejledning.

 

Hvem tilbagekalder produktet

Chrisco A/S

Sandvadvej 3

4600 Køge