Udnyt vintermånederne til at klippe og beskære ud til offentlig vej
Det er grundejeren selv der skal sørge for at klippe hække, træer og levende hegn, som vokser ud til offentlige veje og stier
Faktisk er vinteren et oplagt tidspunkt at gøre det på, for på denne årstid er der ingen blade på træerne og dermed mindre grenaffald for dig at fjerne bagefter.
Derudover er vinteren også en god årstid at beskære i, fordi mange løvtræer og buske er i dvale og ikke har meget saft i sig. Så det er win win for både dig og træerne.
Træer, hække og levende hegn, som vokser på en privat grund og vender ud mod en offentlig vej, skal klippes op i 4,5 meters højde og minimum 1 meter ind fra asfaltkanten. Det gælder også, hvis du fx har en mark, hvor der vokser levende hegn eller træer ud til vejen.
Langs fortove og cykelstier skal der klippes op i 2,75 meters højde, og så langt ind at fortov eller sti er fuldt farbart.
Du kan læse mere om beskæring af træer og hække her billund.dk/beskæring
Tak, fordi du klipper – så er du med til at forbedre trafiksikkerheden skriver Billund Kommune på Facebook