16 ansøgninger om projekter for vedvarende energi

Foto: iSotkphoto.com/Teerapong Kunkaeo

16 ansøgninger om projekter for vedvarende energi i Billund Kommune

Efter kommunalbestyrelsen før jul besluttede de principper, der skal sætte retning for vedvarende energianlæg i Billund Kommune, har kommunen modtaget i alt 16 ansøgninger om at etablere solceller, biogasanlæg, vindmøller mv. inden for kommunegrænsen.

 

De 16 indkomne ansøgninger vil nu blive screenet, og når den tekniske screening er gennemført, vil projekterne kunne ses på kommunens hjemmeside. Derefter er det planen, at der til foråret vil ske en politisk prioritering af 1-2 projekter, der arbejdes videre med her i 2025, hvor der bl.a. vil blive gennemført en udvidet borgerdialog.

”Det er rigtig positivt, at vi har modtaget så mange ansøgninger. Det vidner om, at rigtig mange aktører er klar til at tage ansvar for at understøtte den grønne omstilling af energisystemet. Samtidig er det afgørende, at vi tager hensyn til de naboer og lokalsamfund, som projekterne berører. Derfor glæder jeg mig til, at vi politisk skal drøfte projekterne, når forvaltningen er færdig med den tekniske screening,” siger Stephanie Storbank, Borgmester i Billund Kommune.

Den politiske udvælgelse af de 1-2 energiprojekter, der skal arbejdes videre med her i 2025, tager udgangspunkt i følgende tre politiske prioriteringsprincipper, som kommunalbestyrelsen har besluttet:

  1. Lokal opbakning: Projektet tager lokale hensyn og tilpasses omgivelserne i tæt samarbejde med naboer og lokalsamfund. Når den lokale viden og perspektiv tages i betragtning, er chancen for lokal opbakning og et succesfuldt projekt større.
  2. Mere værdi for flere:  Projektet giver værdi i form af fx øget biodiversitet, bedre adgang til natur og rekreative områder, lokale gevinster, såsom øget bosætning, nye muligheder for erhvervsudvikling og bedre vilkår for foreningslivet. Med andre ord: Projektet bidrager til lokalsamfund, hvor det er godt at leve, bo og arbejde.

Sammenhængende udvikling Projektet bakker op om og bidrager i det lange løb til kommunens politiske visioner og strategier – herunder Fremtidens Legeplads, Byprofiler og generelt de politiske indsatsplaner.

De 16 indkomne ansøgninger kan ses nedenfor.

Beliggenhed Type Areal (Ha)

 

Antal vindmøller Årlig produktion

(Gwh)

Antal husstande som den forventede produktion vil kunne dække forbruget i
Ravlundvej 5 Solceller 167 120 30.000
Tingvejen/Klausholmvej Solceller 130 60 13.260
Langagervej/Kobjergvej Solceller 172 126 31.500
Krog – vest for Billund Solceller 100 73 16.000
Trøllund – øst for Hejnsvig Solceller 20 18 3.980
Sortebjerge Solceller og vindmøller 100 4 180 50.000
Ved Filskov Energianlæg på Hjortlundvej Solceller 11,5 10 2.320
Dyvelsrækkevej, Juellingsholmvej, Urupvej m.fl. Solceller 165 155 35.000
Eg Mose Solceller og vindmøller 155 10 370 81.770
Vesterhedevej – Sønderby Mose Solceller og vindmøller 12 2 36 10.000
Mølgård Mark Solceller 71 63 18.000
Sdr. Omme fængsel Vindmøller  – ikke afklaret pt. Ikke opgjort Ikke opgjort 
Morsbøl Skolevej Solceller 4 –  4 800
Kolstrupvej 71 Vindmøller  – 6 50 10.050
Blåbærvej vest for Filskov Vindmøller

(udskiftning af eksisterende) 

6 125

(aktuelt 8,5)

27.500
Grindsted Landevej 111 Biogas Ikke omregnet Ikke omregnet 

Yderligere information

Læs mere om processen for vedvarende energianlæg i Billund Kommune.