Ulden kommer! Vinterferie for hele familien på Mark Museet

Ulden kommerPR-Foto: MARK Museum

Ulden kommer ! Vinterferie for hele familien på Mark Museet i Grindsted

Mark Museet holder åben i hele vinterferien og har fokus på uldens skønne egenskaber i det kolde vejr.

Alle dage fra 8.-18. februar er der mulighed for at opleve den helt særlige udstilling skabt af tekstilkunstner, Trine Kok.

Lørdag den 8. februar og søndag den 9. februar kl. 11 vil gårdbestyrer Hans Peter demonstrere, hvordan man klipper et får på ægte gammeldags manér med håndkraft.

Alle dage, undtagen tirsdag og onsdag, vil museets medarbejdere invitere gæsterne til at prøve kræfter med at karte uld, spinde med en hjemmelavet håndten og nålefiltning på en sjov og nem måde, hvor de mindste også kan være med.

 

Tirsdag og onsdag er Støtteforeningen Karensmindes Venner på Museumsgården og står for et væld af aktiviteter.

 

Strikkeworkshop 15. og 16. februar

Lørdag den 15. og søndag den 16. februar kl. 13-15 er der en enestående mulighed for at deltage i en strikkeworkshop ved Lene Hedahl. Lørdagens workshop er for begyndere, mens søndagens workshop er for øvede, hvor Lene Hedahl underviser i vævestrik. Lene har sin egen virksomhed, hvor hun sælger egne strikkemønstre. Hun har mange års erfaring med konstruktion af snitmønstre og har et solidt kendskab til pasform og materialer. Hun er desuden uddannet faglærer med tekstildesign som speciale. Workshoppen varer to timer og koster 200kr pr.pers. Bookes via museets hjemmeside https://markmuseum.dk/vinterferie, hvor man også kan læse mere om vinterferiens samlede program.

Billetter købes i udstillingsbygningen (gratis entre for børn) skriver museet i en pressemeddelelse.