Andy Christensen er Vestdansk Mester i højdespring for drenge 12-13 år
Ved de vestdanske mesterskaber indendørs, sikrede Atletikklubben Hedens unge springtalent, Andy Christensen, sig et meget flot mesterskab i højdespring for drenge 12-13 år
Andy forbedrede sin personlige rekord med hele 9 cm., så den nu lyder på flotte 1,53 m. Andy sprang 6 cm. højere end nr. 2 – en Århus 1900 dreng.
Andy har taget en kæmpe udvikling i højdespring. Da han i sommeren 24 sprang sin første konkurrence i disciplinen, da skulle der lige lidt overtalelse til, for at han ville prøve kræfter med overliggeren. Den gang var hans begynderhøjde 90 cm., da han ikke troede på, at han kunne ret meget mere. Det kunne han så godt, og siden er det bare blevet højere og højere – og nu kan han så kalde sig Vestdansk Mester!
Andy var også med på 60 meter, og efter en 2. plads i det indledende heat (8.63 sek.) var han kvalificeret til finalen. Her blev det til endnu en tur på præmieskamlen, idet han med tiden 8.76 sek. blev nr. 3. og så var endnu en medalje i hus lyder det fra Jan Poulsen i en pressemeddelelse.
Andy Christensen blev nr. 3 – Foto: Privatfoto