Den lille delikatesse åbner afdeling på Gammelbro 78C i Billund
Kristina Højrup og Thomas Frøik åbner senest 1. april afdeling i Billund
Idéen til Den lille delikattesse kom helt tilbage i 2022 hvor Kristina Højrup og Thomas Frøjk åbnede Den lille delikatesse i Grindsted.
I april 2020 da Danmark blev lukket ned på grund af Corona, startede Thomas Frøik op med at sælge dagens ret, god gammeldags mad som man kunne hente i pølsevognen Fru Kristof som thomas åbnede den 7. december 2008 i Hejnsvig. Det blev en stor succes, og pladsen i pølsevognen blev for trang. Derfor forpagtede Kristina og Thomas Hejnsvig Forsamlingshus.
15. august 2022 åbnede den allerførste “Den lille delikatesse” på torvet i Grindsted.
Ud over dagens ret, kunne man købe salat fra en bland-selv-salatbar, dansk smørrebrød, sanwich, madpakker, samt færdigretter der i forvejen var produceret i køkkenet i Hejnsvig Forsamligshus. Der var nemlig mange kunder der tog turen fra Grindsted til Hejnsvig, og med afdelingen i Grindsted kunne folk slippe for køreturen til Hejnsvig.
28. oktober 2024 flyttede Den lille delikatesse fra Torvet til Vestergade 48
For at få mere plads, besluttede Kristina Højrup og Thomas Frøik at flytte fra lokalerne på torvet, der efterhånden var blevet for trange. Vild Med Vin lukkede deres butik, og der så parret en mulighed for at få en god placering hvor der samtidig også var godt med plads. I den nye butik var der også plads til at man kunne indrette pladser hvor kunderne kunne spise det mad de købte i butikken.
Senest 1. april 2025 åbner Den lille delikatesse i Billund
I den lille delikattesse i Billund vil man kunne finde et udvalg af smørrebrød, danske færdigretter, sandwich, tapas, kage og kaffe. Der vil desuden være mange andre specialiteter.
I butikken sælger de også eksklusive gavekurve, vine, most og mange andre lækkerier, der gør hverdagen (og weekenderne) lidt mere speciel skriver de på Facbook.
Der vil desuden blive lavet et café område, hvor man kan nyde en kop kaffe, eller spise sin frokost.
Der vil være åbent i butikken på Gammelbro 78C fra kl. 10. 00 til 17.30 mandag – fredag, og 10-16 lørdag. Der er lukket søndag.
Krstina Højrup skal selv være en del i Billund sammen med 4 ansatte forklarer hun.
Du kan følge Den lille delikatesse i Billund på deres facebookside