Grindsted Badmintonklubs danmarksseriehold og kredsseriehold skal til Fyn for at spille kampe på lørdag
Danmarksserieholdet skal til Næsby, hvor de skal forsvare 1.pladsen, som automatisk giver oprykning til 3.division.
Ifølge Erik Thøgersen der er formand for GBK skulle det være en overkommelig modstander, da Næsby ligger næstsidst i rækken. Han fortæller at hver af de 13 kampe i holdkampen kan blive vigtige, idet Nr. Lyndelse på 2. pladsen puster GBK lige i nakken. Derfor er det utrolig vigtigt at der er fuld koncentration hele holdkampmen igennem. Erik Thøgersen fortæller at GBK stiller op i stærkeste formation.
Kredsserieholdet skal til Bolbro
Her ventes en noget mere jævnbyrdig match mod rækkens nr. 5. GBK er i øjebliket nr. 3.
Men holdet er heldigvis gennem hele sæsonen vant til de tætte opgør, som de via et godt fællesskab gang på gang har kørt kampene hjem til egen fordel fortæller Erik Thøgersen.