Jydekomiteen har i år fået Stig Rossen og Vennerne til at komme og spille Bamse numre i forbindelse med Jydefesten.
Det sker lørdag den 1. juni i Sdr. Omme Multicenter, og dørene åbnes kl. 20.00.
Der vil være mulighed for at købe spisning i Multicentret, men det vil der komme mere information om senere.
Jydefest komiteen der består af Stefan Møller Pedersen, Christian Christiansen, Peter Mortensen, Allan Kjeldsen, Denis Lauridsen, Christian Thaysen og Christian Nielsen vil gerne tilbage til rødderne af Jydefesten, hvor der førhen var rigtig stor tilslutning til arrangementet lørdag aften.
Søndag middag talte Netavisen Grindsted med Stefan Møller Pedersen og Christian Christiansen fra Jydekomiteen samt Allan Munk Nielsen fra SOIF.
Det tror og håber de på lykkes i år, hvor det godt nok ikke er Flemming Bamse Jørgensen der kommer og spiller og synger, men Vennerne har fået en ny stor sanger med, nemlig Stig Rossen.
Stig Rossen – Foto: René Lind Gammelmark
Billetterne kan købes hos Q8 og Menui Sdr.Omme til 195,- kr. pr. stk for koncerten, og på Ticketmaster til 220,- inkl. gebyr.
Man forventer at billetterne er klar til salg på Ticketmaster fra 1. marts.