21 årige Nicolai fra Filskov deltager i DM i Skills

Nicolai Junge Mikkelsen - Foto: Learnmark Horsens

21 årige Nicolai Junge Mikkelsen der arbejder hos Hetag Tagdækning Syd i Hedensted deltager i dette års DM I Skills der foregår på Arena Næstved den 4-6 april. Nicolai bliver udlært den 13. september 2019. Nicolai tager sin skoleforløb på Learnmark Tech i Horsens.

Klik her for at se film med Nicolai

Nicolai kommer fra Filskov, og gik i skole i Filskov til og med 7. klasse. 8 Klasse tog han på Sdr.Omme skole, mens 9. og 10. klasse blelv taget på Kragelund Efterskole.

Da der var brobygning vidste han ikke hvilken uddannelse han kunne tænke sig, så han satte bare et kryds et sted uden at se hvad det var, og han kom så i brobygning som tagdækker.  Han startede  efter 10. klasse på Teknisk Skole (Learnmark i Horsens), hvor han tog grundforløbet som Tømrer.  Han startede så hos Hetag som arbejdsdreng, og da han så skulle igang med grundforløbet som Tagdækker fik han tilbudt læreplads hos Hetag hvor han bliver udlært den 13. september.

OM DM I Skills
DM i Skills er en konkurrence, hvor de dygtigste unge fra erhvervsuddannelserne viser deres evner. Selve konkurrencen løber over tre dage, hvor der arbejdes under tidspres foran et stort publikum med at gøre et bestemt stykke arbejde færdigt i den bedst mulige kvalitet. Opgaverne er skruet sammen, så man inden for det enkelte fag får afprøvet et bredt udsnit af kompetencer skriver Learnmark Tech i Horsens i en pressemeddelelse.

Program for DM i Skills: https://skillsdenmark.dk/dm-i-skills/dm-i-skills-2019-naestved/program/

Live stream fra DM i Skills: https://skillsdenmark.dk/dm-i-skills/dm-i-skills-2019-naestved/live-stream/

Se film om deltagerne på www.youtube.com/LearnmarkHorsens

De seneste tre års Skills-vindere fra Learnmark Tech

  • 2018: Lasse Meisner, tagdækker
  • 2017: Simon Lund, tagdækker
  • 2016: Christoffer Bo Jensen, tagdækker

 

De seneste tre års Learnmark-vindere af Arbejdsmiljøprisen til DM i Skills

Hvert år uddeles Arbejdsmiljøprisen indenfor 18 bygge- og anlægsfag til DM i Skills. Prisen uddeles til de deltagere, som på bedste vis har taget højde for det gode arbejdsmiljø i forbindelse med løsning af deres opgaver inden for hvert fag.

  • 2018: Rasmus Hvolby Andersen og Mathias Sørensen, brolæggere – vindere af Arbejdsmiljøprisen inden for deres fag
  • 2017: Kevin Laursen og Mathias Them, brolæggere – vindere af Arbejdsmiljøprisen inden for deres fag
  • 2016: Jimmi Fuglsang Melsen, tagdækker – vinder af Arbejdsmiljøprisen inden for sit fag
  • 2016: Christian Larsen, brolægger – vinder af Arbejdsmiljøprisen inden for sit fag