Duoen Maria og Bea fra X-Factor optræder kl.23 fredag aften til Jydefesten

Foto: Lasse Lagoni

Duoen Maria og Bea, der er kendt fra deres deltagelse i X-Factor 2019 kommer til Jydefesten i Sdr.Omme og skal optræde til de unges fest fredag den 31. maj.

Aftenen vil starte med diskotek og kl. 23 kommer duoen på scenen og efter 25-30 minutters optræden er det tid til 30 minutters autografskrivning.

Aldersgrænsen for at komme ind til arrangementet er konfirmationsalderen, og de unge under 18 år får et rødt armbånd så man i baren tydeligt kan se at de ikke må købe alkohol.

Dem der er under konfirmationsalderen kan godt komme ind, de skal bare følges med en voksen, og de får også et rødt armbånd på. Arrangørerne forventer at de så forlader festen senest ved midnatstid når autografskrivningen er færdig.

Til dem der er over 18 år er der et grønt armbånd, så de i baren ved at dem må de gerne sælge alkohol til.