Valgmøde i MAGION om Europa Parlamentet og Folketinget

Foto: René Lind Gammelmark

I anledning af folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet inviterede Billund Bibliotekerne & Borgerservice alle kommunens borgere og virksomheder til et uformelt valgmøde i MAGION

Fra 16.30 til 17.30 kunne man møde de politiske partier og kandidater og høre om aktuelle politiske emner.

Fra 17.30 til 19.30 var der valgdebat, og lokalredaktør Andreas Bjerre fra Jydske Vestkysten var ordstyrer.

Billund Bibliotekerne & Borgerservice havde arrangeret sandwich og drikkevarer til de fremmødte.

Arrangementet var gratis og krævede ingen tilmelding.