Danmarks største – Vorbasse Marked er nu i fuld gang

Foto: René Lind Gammelmark

Siden 1730 har der været marked i Vorbasse. På markedet der er danmarks største kommer der omkring 250.000 gæster i løbet af de tre dage markedet varer. Omkring 800 kræmmere og 200 smådyrshandlere er på markedet i Vorbasse hvor der også er et stort tivoli.

Nyheder på Vorbasse Marked
En af årets nyheder er Streetfood hvor man kan købe forskelligt mad fra forskellige lande.

En anden nyhed er E-Sport, for Vorbasse Marked har i år arrangeret E-sport til de teenagebørn der ønsker at spille Fifa, Counterstrike og Fortnite. Det foregår i det store telt (øltelt red.)
fredag og lørdag i tidsrummet fra kl. 10 til 14.30. I teltet er der opstillet videokameraer og storskærme så man kan følge med i slagets gang. Der kommer semi-professionelle gamere der spiller imod hinanden, og samtidig giver tips og tricks til de fremmødte. Der bliver også trukket lod om pladser så man kan dyste mod de semi-professionelle gamere på scenen.

Planlægning
Når årets marked er færdig bliver der lavet en evaluering og i Oktober starter planlægningen af næste års marked så. Bestyrelsen mødes en gang hver 14. dag hele året.
Et marked i den størrelse kan ikke afvikles uden mange frivillige. Brian Madsen har ikke det nøjagtige tal på hvor mange der er igang, for de frivillige kommer fra de forskellige foreninger, men et kvalificeret bud er mellem 1200 og 1500 frivillige.

KLIK HER FOR AT SE VIDEO

Klik på de mange billeder under artiklen for at se dem i stor størrelse.

Kontorbutikken refurb banner