Etableret førstedivisionsspiller forstærker herre-truppen

PR-Foto
Mayland 2025 banner

GGIF’s bedste herrehold har allerede fået tilført 5 nye spillere til truppen og nu fuldender Jesper Chapion fra Otterup Hk truppen af markspillere til den kommende sæson. Jesper er 27 år og højre håndet bagspiller, med mange års erfaring fra 1.division

Træner Flemming Pedersen udtaler:
Jeg er glad for at vi nu kan få ambitiøse spillere fra højere niveau til selv at opsøge Grindsted. Jesper er teknisk rigtig dygtig i både afleveringsspillet og afslutninger, som kan spille begge veje, så med tilgangen af ham, giver det ekstra muligheder for at variere vores spillestil. Jesper fuldender dermed holdet som nu er de 12 mand vi opererer med, for at alle kan have en tydelig rolle på holdet. 

Jesper Chapion udtaler: 
Jeg så i Grindsted muligheden for at kombinere seriøs træning med muligheden for at kunne passe en civil karriere . Jeg får god støtte fra klubben i forhold til at finde et arbejde i kommunen indenfor mit uddannelsesområde som er økonomi og projektarbejde. Håndboldprojektet har været i en rigtig flot udvikling de seneste år og jeg fornemmer en ærgerrighed og sult efter nu at tage det næste skridt op i 1.division. Det glæder jeg mig til at bidrage til.

GGIF har dermed fået tilført 3 spillere til sæsonen fra 1. division samt to spillere som har 2. divisions erfaring. Fælles for dem alle er, at de prioriterer træningsmiljøet højt samt engagerer sig i GGIF’s børne- og ungdomsarbejde. I den kommende weekend tager holdet på træningslejr i Vejen Idrætscenter skriver GGIF Håndbold i en pressemeddelelse.

Kontorbutikken refurb banner