Anders Matthesen gæster MAGION den 25. oktober

Anders Matthesen - PR-Foto

Sæt kryds i kalenderen den 25. oktober, hvis du er til klassisk standup med Anders Matthesen – lige til døren.

Efter et vildt jubilæumsår er Anders Matthesen fra årets start taget på landevejen med et splinternyt show. Denne gang med klassisk, skarp stand-up som omdrejningspunkt – sammensat af materiale udviklet gennem de sidste par år.

Det er blevet til en lang række shows på spillesteder rundt om i hele Danmark, hvor formålet er at møde publikum lokalt på deres hjemmebane, heraf titlen “Anden bringer ud”.

”Vi har efterhånden en stærk tradition for at kunne præsentere de bedste danske comedy-navne i MAGION. Så selvfølgelig skal vi have Anders Matthesen forbi med et show, der repræsenterer hans comedy i den reneste form. Anden er en af de absolut mest populære stand-up’ere” fortæller eventmanager, Mads Søbye Helbo i en pressemeddelelse.

Opskriften på showet er enkel: klassisk stand-up som omdrejningspunkt – én mand, én mikrofon og dagens t-shirt. Det eneste Anders medbringer er 100% nærvær – og jokes der sprøjter ud over scenekanten i et utroligt tempo, som publikum elsker Matthesen mest.

”Publikum er på toppen. De mener, at det er sjovere end alle andre shows, jeg har lavet. Jeg får simpelthen så positive reaktioner. Det er fantastisk atter at opleve den helt intime kontakt med alle de glade mennesker. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv sidst har haft det så sjovt på scenen. Hver aften er virkelig fantastisk. Der kommer nye jokes og improvisationer til hver eneste aften, og jeg har friheden til at forfølge den energi, der er i rummet. Det betyder at ikke to aftener er ens” siger Anders.

 

Billetter:

Kategori A: 375 kr. inkl. gebyr

Spisning: 155 kr.

 

MAGION Café planlægger en lækker menu efter årstiden. Spisning starter kl. 17.30. Spisning tilkøbes sammen med koncertbilletten.

Unghanebryst – kartoffelterrine med persilletop – rosmarinsauce – coleslaw – grill tomat

Mazarintærte med chocolade – vaniljeparfait

Kontorbutikken refurb banner