Ny fordelsklub i Billund Kommune – se tilbuddene på din telefon

En ny fordelsklub til glæde for alle handlende og butikker i Billund Kommune er nu startet op, og er lavet for at få flere til at handle lokalt i Billund Kommune.

Det hedder Shop i Billund Kommune, og det er her man henter gode og aktuelle tilbud fra de medvirkende butikker i hele kommunen.

Det er gratis at være medlem, det er en SMS baseret løsning hvor man tilmelder sig ved at sende en SMS til 1272 og skriver SHOP.

Gammeldags kuponbog
Det fungerer lidt på samme måde som en gammeldags kuponbog, men her er det bare telefonen man skal tage med ind i den forrening hvor man ønsker at bruge kuponen. Man viser kuponen på telefonens skærm til butikspersonalet, som så sørger for at man får tilbuddet, og der er et tilbud pr. mobilnummer. Tilbuddene skiftes hver 14.dag.

Det er helt op til butikkerne om det er en event eller et tilbud man ønsker at promovere.

Konkurrence
Alle kunder der melder sig ind i fordelsklubben inden den 12. december 2019 er med i lodtrækningen om et gavekort på 12.720,- kr. der kan bruges i de tilmeldte butikker.

Det er Billund Erhvervsfremme der står for driften af fordelsklubben og tovholderne er Marianne Witte og Uffe Schmidt, og det er også dem der løbende vil sørge for at opdatere tilbuddene når de tilmeldte butikker er klar med et nyt tilbud og tovholderne håber kunderne vil tage godt imod initiativet.