Femte år med lokal julekalender i Grindsted

For femte år i træk kan man købe en lokal julekalender i Grindsted.

Som de foregående år sælges julekalenderen til fordel for julebelysning og juletræet på Torvet i Midtbyen i Grindsted. Årets træ kommer ligesom sidste år fra Lindknud.

Det er juleudvalget der består af Henning Lund, Jeyarajah Rasiah (Ratch), Ib Møller Nielsen, Anders Mikkelsen og Hans Jørgen Mogensen der står for udgivelse af kalenderen.
Udvalget har skiftet navn til Jul i Grindsted, ligesom kalenderen.

Der er trykt 1500 kalendere, der er prydet af et foto taget af Annette Svejstrup. Billedet viser Torvet fra Jernbanegade.

Julekalendersalget starter på Julemessen i MAGION den 2. og 3. november. og de koster 40,- kr. pr. stk eller tre stk. for 100 kr.

Bag hvert af de 24 låger gemmer der sig et lykkenummer, og der bliver hver dag fra den 1. til den 24. december udtrukket en heldig vinder af en kalendergave til en værdi af 500, kr fra de butikker og virksomheder der har sponseret julekalenderen. (man kan finde de udtrukne numre på www.ugeavisengrindsted.dk eller i papirudgaven af ugeavisen.
Efter julemessen vil det blive muligt, hvis der er flere kalendere tilbage, at købe kalenderne i udvalgte butikker i Grindsted.

PR-Foto: Ratch