GuldBageren Grindsted uddeler gratis surdej den 14. november

Foto: René Lind Gammelmark

GuldBageren Grindsted fejrer Homemade Bread Day og uddeler derfor gratis hvedesurdej til alle, der har lyst til at prøve kræfter med at bage surdejsbrød derhjemme.

Vi spiser fuldkorn som aldrig før, og ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at de fleste af os får mere end de anbefalede 75 gram om dagen. Det er en tendens, som kan mærkes hos GuldBageren Grindsted, hvor de rustikke brødtyper ofte vælges frem for de klassiske hvide franskbrød. For at sætte fokus på kvalitetsbrød og markere den internationale Homemade Bread Day den 17. november uddeler den lokale bager hvedesurdej til alle

PR-Foto

– Mange af vores brød på hylderne indeholder i dag fuldkorn, fordi det simpelthen er det, som kunderne vil have. Hos GuldBageren ønsker vi at skabe opmærksomhed om kvalitetsbrød, og vi håber, at vores kunder bliver lige så vilde med deres hjemmebagte surdejsbrød, som vi er, siger Jørgen Fuglsang, der er bagermester hos GuldBageren Grindsted.

PR-Foto

Gratis hvedesurdej til spirende bagere
Alle, der har lyst til at bage deres eget surdejsbrød, kan bestille et glas hvedesurdej senest den 12. november. Det kan kvit og frit kan afhentes i GuldBageren på Kroagervej torsdag den 14. november. Sammen med surdejen kommer opskriften på SesamDrøm, der sidste år blev valgt til årets brød hos GuldBageren. For at bestille en gratis surdej skal man ringe til GuldBageren Grindsted eller møde op i butikken. Husk sidste frist for bestilling er den 12. november.

outletmesse2024