Thomas Frøik har 1 års fødselsdag med Fru Kristof

Foto: René Lind Gammelmark

For et år siden, nemlig fredag den 7. december 2018 åbnede Hejnsvigs pølsevogn Fru Kristof efter at have stået ledig i kort tid.

Der er sket meget i det år Thomas Frøik har haft pølsevognen.

Også mad ud af huset til fester
Man kan som noget nyt nu bestille mad ud af huset, og menukortet består blandt  andet af: Tarteletter med hønsekød og asparges, Tunmousse med rejer,dressing og flutes, Kalvesteg med alt hvad dertilhører, Ovnstegt skinge , Hjemmelavet Islagkage, Gl.Daws æblekage.

I den kommende weekend har Thomas 6 kunder der har bestilt mad ud af huset,noget af det er julefrokost og noget andet er 2. og 3. retters menue. Sidste weekend havde han et par jagtselskaber der havde bestilt henholdsvis biksemad og Schnitzler.

Smørrebrød er et hit
Noget kunderne har taget godt i mod er smørrebrød på bestilling, der bliver faktisk solgt en del smørrebrød ud af huset.

Meget positivt
Thomas Frøik har mærket god tilslutning til den lille pølsevogn i Hejnsvig, og omstætningen stiger støt i pølsevognen, specielt om aftenen. Han nyder sit job, og kalder kunderne for sine gæster, for han elsker at tale med dem når de kommer i pølsevognen.

Ikke kun arbejde
Hver anden weekend holder han fri, så han kan være sammen med kæresten Kristina og børnene.

I forbindelse med fødselsdagen har Fru Kristof nogle tilbud der bliver annonceret på facebook.

Foto: René Lind Gammelmark