Billund Kommunes Museer havde onsdag aften et foredrag i MAGION’s Café Mødelokale om Billund Kommune under 2. verdenskrig.
Carsten Sander Christensen måtte få fat i ekstra stole, da der var mødt knapt 60 op til aftenens foredrag.
Aftenens foredrag var den første af i alt to foredrag om Billund Kommune under 2. verdenskrig. I dette foredrag fortalte Carsten Sander Christensen om den 9. april, hverdagen og hverdagslivet.
Inden selve foredraget gik i gang, fortalte Carsten Sander Christensen om det program som Museet har i forbindelse med 80’året for Danmarks Besættelse, og 75’året for Danmarks Befrielse.
Ud over arrangementerne som du kan se på billedet er der den 27. april 2020 et arrangement på Koldingvej halvlande km fra Billund på p-pladsen hvor der er propeller. Her kommer der kl. 16.30 8-10 efterkommere efter dem der var med flyet der blev skudt ned den 27. april 1945.
Carsten Sander Christensen startede med at fortælle lidt om baggrunden , blandt andet hvad der skete i tiden 1930 til 1939, med Nazisme i det centrale Europa og Facisme i det sydlige Europa.
Han viste også billeder fra Grindsted i 1930’erne, blandt andet fra Borgergade, Banegården, Torvet og fra Filskov, Sdr.Omme og Vorbasse.
Herefter gik han i gang med at fortælle om den 9. april i Grindsted med de tyske flyvemaskiner der kom ind over byen ved 6-tiden om morgenen og smed de karkteristiske grønne flyveblade ned, og byens beboeres møde med de tyske besættelsesmagters kørtøjer ved 11 tiden.
Du kan komme ind og høre anden del af foredraget om 14 dage, nemlig den 18. marts 2020.