Spørgeskema til foreninger der skal vise om de er økonomisk udfordret af Corona nedlukning

Foto: René Lind Gammelmark

Kultur- og fritidsforvaltningen klar med spørgeskema til foreninger, der skal give indsigt i den lokale status på de økonomiske udfordringer som følge af COVID-19 nedlukningen

Unge- og Kulturudvalget i Billund Kommune besluttede på deres møde den 20. april at få udarbejdet en lokal status på, hvordan aktørerne i kultur- og fritidslivet i Billund Kommune er ramt som følge af nedlukningen af al aktivitet under COVID-19 skriver Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Forvaltningen er nu klar med et spørgeskema til foreninger, som kan tilgås via Billund Kommunes hjemmeside. Spørgeskemaet har til formål at give et indblik i foreningslivets økonomiske udfordringer som følge af COVID-19 nedlukningen. Opfordringen lyder til alle foreninger om at besvarer spørgeskemaet, også selvom man ikke er ramt, så forvaltningen og Unge- og Kulturudvalget kan få en indikation af, hvor mange, der er udfordret økonomisk, hvordan og i hvilket omfang.

Spørgsmålene er bygge op omkring parameter, så foreningerne angiver graden af, hvor økonomisk udfordret de er af nedlukningen. De foreninger, der er er særlig økonomisk udfordret, bliver bedt om at tilkendegive i hvor høj grad udfordringerne er forbundet med mistede indtægter ved manglende kontingenter, sponsorater, indtægter fra arrangementer samt på driftsudgifterne. De særlig økonomisk udfordret foreninger vil ligeledes blive spurgt til deres likvide beholdning samt egenkapital ved seneste regnskabsafslutning.

”Har jeres forening søgt eller påtænker I at søge ind i de statslige hjælpepakker?”. Svaret skal forvaltningen bruge til at afklare, om de eksisterende hjælpepakker imødekommer foreningernes udfordringer og om der gøres brug af dem.  

Netop nu kan lokale idrætsforeninger søge DIF og DGI’s corona-hjælpepulje. Puljen er på 44 mio. kr. og er åben for ansøgninger frem til den 15. maj. Formålet med puljen er at yde et ekstraordinært tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser for foreningerne som følge af COVID-19 nedlukningen herunder: Arrangementer under 350 deltagere, manglende kontingent indtægter, tabte nettoindtægter fra foreningsarbejde på festival o.lign. samt egne arrangementer og tabte sponsorindtægter. Senere åbner DUF en pulje øremærket spejdere på 2,5 mio.kr. Firmaidrætten har ligeledes en pulje på 3,5 mio. kr.   

Forvaltningen er i dialog med hal- og centerlederne i Billund Kommune og fået tilbagemeldinger på baggrund af en tilsvarende spørgeramme om, hvordan og i hvor høj grad de er økonomisk udfordret som følge af COVID-19 nedlukningen. Forvaltningen arbejder på at klargøre denne tilbagemeldinger til Unge- og Kulturudvalgets møde den 7. maj.

Fakta:
Spørgeskemaet er et led i forvaltningens arbejde med at kortlægge de økonomiske udfordringer grundet Covid-19 på kultur- og fritidsområdet. En kortlægning Unge- og Kulturudvalget vedtog på deres møde den 20. april.  

Du finder spørgeskemaet her:

https://billund.dk/borger/kulturogfritid/spoergeskema-til-foreninger-vedr-covid-19/ Spørgeskemaet skal være besvaret senest den 31. maj.

Læs mere om de statslige hjælpepakker og beslutningen her: www.billund.dk/hjaelpepakker-kulturogfritid

Læs mere om retningslinjer for DIF og DGI’s corona-hjælpepulje til idrætsforeninger her:

https://www.dgi.dk/foreningsledelse/viden-vaerktoejer/viden-vaerktoejer/saadan-haandterer-du-corona-krisen-i-foreningen/dif-og-dgi-s-corona-hjaelpepulje

Kontorbutikken refurb banner