Skønt heftets omslag er gulnet og papiret falmet af ælde oser ordene i det gamle årsskrift fra Grindsted Kost- og Realskoles Elevforening tilbage fra slutningen af 1950érne stadig af bid, saft og kraft.
Især den gamle skolebestyrer Niels Krogsgaards mindeord om èt af Elevforeningens medlemmer giver stof til eftertanke. Den kun 27-årige kæmnerassistent Kamma Annine Christensen mistede livet på vej til Danmark ved Grønlandsskibet M/S Hans Hedtofts tragiske forlis i januar 1959.
Kilde: Fra Projekt Hans Hedtoft – sibet afsejler fra København den 7. januar 1959
Med Krogsgaards ord:”Efter et par år her var hun på vej hjem sammen med sin forlovede. De ville holde bryllup i Grindsted Kirke og ville så tilbage til Grønland. De nåede det ikke …”
Vi skruer tid og sted tilbage til barndommens land i Grindsted og de unge år, hvor Kamma Christensen med glødende engagement tog del i KFUK pigespejdernes mangesidige aktiviteter i lokalområdet. Tiden som pigespejder kom til at betyde rigtigt meget for hende, og den idealisme, hun senere lagde for dagen i sit sociale arbejde med vanskeligt stillede børn, unge og voksne, kan meget vel have sin rod i netop pigespejderidealet.
Efter at have taget en udmærket afgangseksamen fra Grindsted Kost- og Realskole i 1947 gennemførte Kamma en elevuddannelse i Grindsted-Grene Sparekasse, men inden længe forlod hun sit sikre assistentjob i Sparekassen og pakkede kufferten …
Da Niels Krogsgaard engang spurgte hende, hvorfor hun forlod den sikre levevej i et pengeinstitut for at kaste sig ud i en usikker uddannelse under Mødrehjælpen i København, var hun ganske klar i mælet: Jeg tror, mit liv får mere indhold gennem et arbejde for de vanskeligt stillede …
Kamma forenede sit virke i Mødrehjælpen med både menneskelighed, tolerance og socialt engagement i ordenes allerbedste betydning, og i 1958 fik hun tilbudt en stilling i Nanortalik, Grønlands sydligste by.
Her lærte hun den 28-årige tømrermester Poul Vilhelm Madsen fra Slagelse at kende, og inden længe besluttede det unge par at tage turen til Danmark for at blive smedet i Hymens lænker i kirken i Kammas hjemby Grindsted. Planen var at rejse tilbage til Grønland umiddelbart efter brylluppet for at flytte ind i et nybygget hus, hvor parret havde indrettet deres fremtidige hjem.
Kamma havde allerede da skrevet adskillige breve til moderen Marie, der boede på Hørlycks Alle i Grindsted, for at få de mere praktiske forberedelser på plads i forbindelse med brylluppet, som invitation af gæster, festmenu, taler m.m.
Oprindeligt var det planen, at det nyforlovede par ville tage flyveren hjem, men der var ret så mange penge at spare ved at tage turen til søs. En dag i slutningen af januar 1959 gik Kamma og Poul glade og forventningsfulde ombord på Grønlandske Handels nye flagskib, det omkring 2.800 bruttoregisterton store M/S Hans Hedtoft, med kurs mod Danmark. Bryllupsgæsterne var sat stævne i Grindsted Kirke et par uger senere, lørdag den 14. februar 1959 kl. 16.
Fredag den 30. januar 1959 udsendte M/S Hans Hedtoft et alarmerende nødsignal fra det storm- og isfyldte hav:”Har ramt isbjerg. Stigende vand i maskinrummet. Hjælp påkrævet.” Skibet var i tæt tåge og buldrende polarmørke kollideret med et isbjerg 20 sømil syd-sydøst for Kap Farvel.
Vi synker langsomt – de sidste tragiske ord, der klokken 17.41 blev opfanget fra M/S Hans Hedtoft, der på sin jomfrurejse fra Julianehåb til Danmark sank i det iskolde dyb med 95 børn, kvinder og mænd ombord – 55 passagerer og 40 besætningsmedlemmer. Ni måneder senere skyllede det eneste spor efter forliset, en redningskrans, ind på Islands kyst. Redningskransen hænger i dag i den gamle kirke i Julianehåb på Grønland.
Nyheden om det, der skulle blive århundredets mest omtalte skibskatastrofe, bredte sig som en løbeild over hele landet med massiv presseomtale, der ryddede alle avisforsider og nyhedsflader. Et af de øjeblikke i Danmarkshistorien, hvor tiden bogstaveligt talt gik i stå – frosset fast i den ældre generations erindring.
Det skulle vise sig, at endnu en passager med rødder i Grindsted mistede livet ved Grønlandsskibet M/S Hans Hedtofts forlis i 1959: den 55-årige Sigurd Nielsen, født i Grindsted og praktiserende læge i Randers, havde i sine unge år været elev på Grindsted Kost- og Realskole og havde virket som den første formand for Elevforeningen i årene 1920-22.
Det tragiske budskab om skibsforliset nåede til Grindsted, hvor Kamma Christensens mor på Hørlycks Alle havde forrygende travlt med de sidste forberedelser til det planlagte bryllup. De mange indbydelser til den store dag var allerede sendt ud, og festmiddag og lokaler for længst bestilt på Hansens Hotel i Grindsted. Også pastor Poulsen i Præstegården tæt på Hørlycks Alle var blevet færdig med sine forberedelser og klar til at vie det unge par i Hedens Domkirke.
I stedet faldt det i pastor Poulsens lod at måtte overbringe moderen det triste budskab om skibskatastrofen og datterens tragiske skæbne …
Hans Hedtofts forlis var intet mindre end en national katastrofe og udløste landesorg både herhjemme og i Grønland. I Grindsted knugede sorg, vemod og triste tanker det lille bysamfund, hvor der overalt blev flaget på halv.
Den 14. februar deltog flere end 1000 mennesker – også de fleste inviterede bryllupsgæster var tilstede – i en mindegudstjeneste for Kamma og Poul i Grindsted Kirke, hvor drengekoret sang salmen Nærmere, Gud, til dig. Netop dèn salme blev spillet lige til det sidste af de otte musikere på dækket på RMS Titanic, mens skibet gik ned ved forliset i Nordatlanten natten mellem den 14. og 15. april 1912.
Efter at have indledt med de første verlinjer fra Nærmere, Gud, til dig holdt Pastor Poulsen en gribende mindeprædiken for de to unge:
”Netop nu skulle de have stået her som brud og brudgom for Herrens alter. Slægt og venner var indbudt. Denne dag skulle have været en rigtig festdag, og ingen havde glædet sig mere til den end de to. Det blev helt anderledes … De var sammen i det sidste og til det sidste. Trods alt det smertelige er der noget skønt i det.”
