Et bredt flertal i folketinget har afsat midler til en ny pakke af initiativer, der skal sikre at børn og unge får en god sommerferie på trods af Coronakrisen. Heraf er der afsat ikke mindre end 200 millioner kr. der skal skabe et bredt udbud af aktiviteter for børn og unge i sommerferien.
Billund Idrætscenter har, som en del af denne pakke, taget initiativ til at børn og unge kan få en sjov og spændende weekend sammen med Lasergame Danmark.
Det sker den 4. og 5 Juli, og her kan du hvis du er under 25 år og vil have en sjov, spændende og intens oplevelse i din sommerferie, tage dine venner og veninder med i Billund Idrætscenter til en omgang lasergame i selskab med Lasergame Danmark, helt gratis,
Lasergame er ufarligt, kræver ingen beskyttelse og kan spilles af alle i alle aldre.
Målet med lasergame er at give dig mulighed for at opleve den fiktive verden, som man kender det fra computere eller X-box, i virkeligheden, og dermed give dig en unik oplevelse.
Lasergame Danmarks udstyr er flere gange kåret til verdens mest avancerede legevåben. Og fordi de bygger deres eget udstyr, kan du opleve lasergame med mange muligheder og høj intensitet.
Arrangementet afvikles begge dage fra kl. 9 til 16 i Billund Idrætscenter på Kærvej 501 i Billund.