Sonja Bang fejrer 40 års jubilæum i LEGO Koncernen

Sonja Bang - Foto: LEGO

Sonja Bang, Vorbasse, fejrer fredag den 28. august 2020, 40-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Sonja blev i 1980 ansat som operatør i det daværende støberi på Højmarksvej.

Hun startede på 3-holds skift, men kom efter ca. seks måneder på daghold i monteringsafdelingen hvor hun var i et års tid. Herefter skiftede Sonja til Thermoform på Kløvermarken fabrikken, hvor hun var beskæftiget frem til 2003. I perioden frem til 2004 var Sonja i forskellige pakkeri-funktioner og i marts måned 2004 blev Sonja ansat på råvarelageret på Kornmarken fabrikken, hvor hun stadig er ansat.

I dagligdagen kender vi Sonja som en rutineret lagermedarbejder som har godt styr på de mange processer på lageret, det være sig f.eks. håndtering af Master Batch, tilkobling af silotransporter og servicering af de kørende støberimoduler på Kornmarken fabrikken.