Sanders Historiske Hjørne: Lille Johannes Nielsen og hvad hans hus på engen i Sønderby kan fortælle

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

I Grindsted er Lille Johannes hus en helt særlig institution. Når man fra Vestre Boulevard går ned ad grusstien mod Lindevej, dukker huset op på venstre hånd. Et lille gult bindingsværkshus med stråtag. Lidt nord for Lille Johannes hus løber den gamle engvandingskanal mod Morsbøl og Museumsgården Karensminde. Og lidt nord for den slynger Grindsted Å sig på engen. Da huset ligger syd for åen, ligger det geografisk set i byen Sønderby. Huset er meget malerisk og har været gengivet på malerier fra Jørgen Glavinds tid i starten af 1900-tallet og senere til akvareller og ja selv juleplatter.

Husets forhistorie starter engang i 1860erne, altså for mere end 160 år siden. Hvor det nuværende rådhus ligger på adressen Jorden Rundt 1, havde Jens Jensen Præstegaard, der oprindeligt var kommet fra Hejnsvig, en større jordparcel. Engvandingskanalen var blev anlagt i 1869 og skar Præstegaards ejendom over i flere parceller. Stor driften med høslæt mm. led et lille knæk og derfor fik han ideen med at opføre det lille gule hus på engen. Grindsted var en lille by med kro, præstegård, kirke, skole, distriktslægebolig og lidt flere huse. Samtidig var postvæsenet ved at blive organiseret i Danmark.

Omkring 1875 lod Jens Jensen Præstegaard derfor Lille Johannes Hus opfører. Byggematerialerne var genbrug fra den gamle præstegård, der lå på Kirkegade omkring det nuværende menighedshus. Gårdens østlænge skulle rives ned. Problematisk var dette, da hele Grindsted og omegn vidste, at i den længe huserede den hovedløse hvide stud. Præstegårdens tyende havde i mange år været plaget af spøgelset. Under længens mure fandt man da også mange kranier og dyreknogler. Noget der skulle beskytte boligen mod studen.

Men billigt var det med genbrugsmaterialet og derfor så Jens Jensen Præstegård stort på dæmoner og den hovedløse hvide stud. Lille Johannes hus blev opført af murer Laurids Rasmussen, den senere folketingsmand og formand for Trafikkommissionen, der i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede sammen med hans gode ven statsminister I. C. Christensen omkring realiseringen af jernbaneprojektet her på egnen. Huset omfattede et areal på 50 m2 og bygget i halvstensmur. Et af de fire rum blev brugt til gedehus med skillemur og et lille bryggers. De øvrige var stue, køkken og soveværelse. Væggene i køkkenet var gulkalkede, tapet i soveværelset stribet og i stuen blomstret. Der var høje dørtrin mellem rummene. Ved siden af huset lå der oprindeligt et lille tørvehus.

I de første år indtil 1903 boede der tre landpostbude i huset: Jens Møller, Therkel Madsen og Kristen Tusborg. I 1903 flyttede det fjerde postbud Johannes Nielsen og hans kone Maren Nielsen så ind. Johannes var født den 27. marts 1872 i en tjenestebolig ved Engelsholm Slot. Han døde af leverkræft den 3. december 1938 i en alder af 66 år. Moderen Lydia Birgitte Terkelsen fra Rindum ved Ringkøbing blev gravid som 17-årig. Faderen var en håndværkersvend ved navn Ebbesen. Ingen vidste for øvrigt, hvor han var i Jylland. Lydias forældre var dybt chokerede. Lydias oldefar var den berømte præst Nicolaus Hegelahr (1746-1822), der oprindeligt kom fra Sjælland og Københavns området. Hegelahr havde fra 1769 til 1771 sin daglig gang på kongeslottet, hvor han privatunderviste arveprins Frederik i matematik. I 1773 blev han præst i Skarrild-Arnborg sogn og viede meget af sit liv til hedens kultur og liv. Noget såvel Jeppe Aakjær, Steen Steensen Blicher som Evald Tang Kristensen bemærkede. Hegelahr var ham der fik Blicher til at blive forfatter.

Skandalen var stor og Lydia blev sendt til Engelsholm Slot, hvor hendes morbror arbejdede som urmager. Lille Johannes oplevede aldrig at være sammen med sin mor, da hun og hendes søster emigrerede til USA. Hans barndom og ungdom var derfor lidt turbulent. Han havde arbejde i Gadbjerg på en gård, Valdemar Slot på Tåsinge som skovarbejder og som karl på Viumgård nær Lønborg på Skjernkanten. Her mødte han Maren. Maren var født den 21. maj 1879 og døde den 29. februar 1980 i en alder på over 100 år. Hun kom fra Vejlby sogn nær Vejle, hvor moderen Anne Johanne Madsen tjente hos mølleren Hans Hansen Pagh. Faren var møllersvend Niels Peter Nielsen fra Hopballe Mølle. Maren kom ud at tjene som 12-årig. I 1900 stak hun af fra Viumgård med Johannes og efter ophold i Fugdal og på Fyn flyttede de ind i det lille gule hus på engen.

Parret blev gift den 30. december 1900 og den 10. januar 1917 fik de Anna Lydia Nielsen. Anna døde den 9. august 2010 i Heltborg nær Hurup i Thy. Hun blev gift med Ole Kristensen fra Heltborg. Johannes var blevet ansat som landpost og Maren gik der hjemme og passede huset og gederne. Om sommeren gik gederne i engen på den modsatte af kanalen. Gederne ville ikke over kanalen når de skulle hjem. Så der var tit baljegang til såvel Maren og geder når de skulle hjem. Når gederne så var kommet løb de op og ned ad tørvehuset og nippede lidt til taget. Maren stod også for hjemtagning af høslæt. Det blev opbevaret på husets lille loft. Afskærmet med en krydsfinerplade. Ud over at holde på varmen i huset om vinteren, var det jo også nemt at fodre gederne om vinteren. Anna har i samtaler med Grindstedborgere fortalt, at julen i det lille gule hus varede fra juleaften og frem den 10. januar, der jo netop var Annas fødselsdag. Anna havde den navnkundige lærer J. K. Nielsen på Nordre Skole i 1920erne. 

 

Johannes Nielsen og familien blev boende i Lille Johannes Hus indtil 1933. Herefter flyttede Martin Vedstesen og hans kone Karen ind i huset. Karen Vedstesen flyttede i 1972 og sønnen Kristian Vedstesen i 1973. Efterfølgende fungerede Lille Johannes Hus som klubhus for sejlerklubben i Grindsted. I 1990erne begyndte en større renovering af huset. Restaureringen stod Venner af Lille Johannes Hus, hvor blandt andet Henning Rasmussen og Verner Herbst var formænd i en længere periode. I den senere tid har Billund Kommune være ansvarlig for huset. Og det er fornyelig blevet renoveret med ny skorsten og nyt stråtag.

Lille Johannes Hus som det tager sig ud på engen i dag – Foto: René Lind Gammelmark