Bestyrelserne på Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF har underskrevet fusionsansøgning

Foto: René Lind Gammelmark

Bestyrelserne på Erhvervsgymnasiet Grindsted og Grindsted Gymnasium & HF har på bestyrelsesmøder hhv. onsdag den 23. juni og mandag den 28. juni underskrevet den sammenlægningsredegørelse – reelt fusionsansøgning – som nu vil blive fremsendt til Undervisningsministeriet.

Forventningen er, at undervisningsministeren vil godkende sammenlægningsredegørelsen i løbet af august, hvorefter fusionen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021 vil kunne være en realitet.

Det næste skoleår vil fusionsimplementeringen foregå med henblik på, at alle aktiviteter fra 1. august 2022 kan samles på adressen Tinghusgade 20, hvor Grindsted Gymnasium & HF har til huse skriver Gitte Vest Barkholt og Jesper Dahlmann i en pressemeddelelse.

Erhvervsgymnasiet Grindsted – Arkivfoto: René Lind Gammelmark