Bülows Hjørne: Barndomserindringer – Da SPUTNIK satte Hejnsvig på den anden ende

Af Louis Bülow

1950’ernes fattige landbosamfund i Hejnsvig var rundet af stoute bønder og missionsfolk og som snydt ud af Morten Korchs plovfureidyl og stokroseromantik.

Endnu var verden ikke gået af lave. Den lille landsbyflække emmede af nostalgi og gamle dage, og dagligdagens galopperende præstationskrav med velfærdsræs og overhalingsbane var endnu ikke flyttet ind i de lune stuer.

Moderne pjank og teknologiske påhit som Internet, smartphones og sociale medier lå ude i en fjern og uvirkelig fremtid – for da slet ikke at tale om rumkapløb, kunstige måner og jorddrabanter.

I Hejnsvig var alt, som det plejede at være – ved det gamle – og man havde god tid til at opleve glæden ved at være sammen. Dagligt lagde Gamle Andersen vejen forbi mit barndomshjem for gavmildt dele ud af al sin indsigt og visdom over en kop dampende Madam Blå, en smørbagt småkage og måske et stykke af Oluf Bagers bedste konditorkage.

Den gamle mand boede på den øverste etage i en ejendom i Bredgade lige skråt overfór og havde fra lejligheden udgang til en pompøs altan med unik udsigt til åben himmel.

Jeg var otte år gammel men husker endnu dé spændende og medrivende aftener for godt 60 år siden tilbage i oktober 1957, hvor Gamle Andersen fra sin altan førte Hejnsvigs børn og unge ind i tidens fagre nye verden.

Med kloge ord og ivrige armbevægelser fra det høje forundte han os aften efter aften at opleve én af de største begivenheder i menneskehedens historie – rumalderens fødsel.

Vi flokkedes under hans altan og fulgte med øjne og ører på stilke lillebyens livskloge gamle mand, som han stod dér på første parket med en nymodens nat- og stjernekikkert og ivrigt spejdede mod den sorte aftenhimmel efter verdens første satellit SPUTNIK 1. En kunstig måne, som sovjetiske videnskabsmænd den 4. oktober 1957 sendte i kredsløb om Jorden fra et testområde i Kasakhstan.

Før vi børn og unge stimlede sammen under Andersens altan, lagde vi vejen forbi Stinne Slikmutters butik, hvor vi forsynede os med bismarcksklumper, gyldne Althea bolscher og salmiakstænger til 10-øre. Når de salte stænger blev rullet sammen og omhyggeligt puttet ned i en mælkekapsel, kunne de vare i nærmest  evigheder.

I dé uger ryddede SPUTNIK 1 alle avisforsider og vandt genklang i TV og radio. Dengang havde kun få familier i Hejnsvig et fjernsyn, og det tekniske vidunder øvede magisk tiltrækning på alle. Der blev oprettet en særlig rumredaktion, der fortalte nyt fra affyrings-ramperne, om rummet og lufthavets helte.

Med Gamle Andersen som guide fulgte vi med det blotte øje en mikroskopisk blinkende plet, der i slow motion trak sit lysende spor hen over den kulsorte aftenhimmel. Sputnik. I radioen kunne de heldige høre dé biblyde og dyt-dyt radiosignaler, der déngang skræmte en hel verden.

Den 3. januar 1958 stillede en avis med fede typer et spørgsmål på forsiden:  Er det forbi med Sputnik i dag ? Satellitten havde bevæget sig i kredsløb omkring jorden og forventedes at ville ramme atmosfæren og brænde op.

Men entusiasterne skulle ikke fortvivle. Selvsamme dag bragte avisen inde i bladet på side 6 en kortfattet notits med overskriften: Sputnik set over Grindsted:

Sputnik 2 blev i går set over Grindsted. Den kom ved 17-tiden farende hén over den klare himmel som en lysende streg, og mange Grindsted-borgere beretter om, at de har set den kunstige måne.

Det tekniske rumprogram fik tilføjet et skær af menneskelighed, da russerne sendte Sputnik 2 i kredsløb om jorden med et russisk gadekryds – rumhunden Laika – med ombord. Efter få timer i rummet døde den herreløse hund, der var samlet op i Moskvas gader, dog af overophedning og dehydrering.

Den 12. april 1961 skrev Sovjetunionen sig atter ind i de historiske annaler, da man sendte det første menneske ud i rummet for at foretage et kredsløb omkring jorden: på 1 time og 48 minutter kredsede den 27-årige astronaut Jurij Gagarin én gang om jorden i sin 4725 kg tunge rumkabine Vostok for derefter at vende tilbage til jorden,  udløse katapultsædet og lande sikkert på en mark i det sydlige Rusland.

Midt i al hurlumhejet med rumraket og Sputnik 1 og 2 lancerede den legendariske pølsemand på Jernbanestationen i Grindsted Poul Leth med vanlig sans for humor sin helt egen specialitet – en Sputnik 3 hotdog med to hunde – med et 25 cm langt pølsebrød med to røde pølser, italiensk salat, rå og ristede løg, ketchup, sennep, remulade og agurkesalat.

I dén uges annonce i Midtjysk Ugeblad for Pouls Pølsevogn kunne man læse et PS: Det kan iøvrigt meddeles, at hunden fra Sputnik 2 er løbet ud på Mælkevejen og kørt over af Karlsvognen.

For mange er smagen af is det samme som smagen af barndom. Ét bid af en Kæmpe Eskimo med chokoladeovertøj og små pift af solbærsyltetøj, og glade minder fra gamle dage står i kø.

Dengang var Sputnik I og 2 og Rumhunden Laika det helt store samtaleemne over hele landet, også i Hejnsvig – så stort, at Stinne Slikmutter få måneder senere var méd til at lancere en forfriskende ny limonadeis med champagne- og solbærsmag, der pirrede alle smagssanser – Himmelhunden.

Med tiden forsvandt Rumhunden Laika dog ud af folks bevidsthed, og i 1976 ændrede den danske isproducent navnet Himmelhunden til dét navn, der skulle blive årtiers klassiker:  Astronaut.

I øvrigt vil fortællingen, at der på listige steder i både Hejnsvig og Grindsted – déngang beskrevet som Smugkroernes Eldorado i det vestjyske –  i dé år var rift om en aktuel og eftertragtet cocktail, der i folkemunde aldrig kom til at hedde andet end en Sprutnik.

En drink, der bestod af fire dele Vodka, én del Vermouth og et stænk Absinth, mixed i månebanens retning og oveni en kunstig måne i form af et rødt cocktailbær. Virkningen var himmelsk …

Én af landevejens farende svende fulgte sprutnik til dørs med disse ord:”Portvinen, vi drikker, den kalder vi for Sprutnik. Det er kommet efter, at russerne sendte den første jorddrabant op. Den héd jo Sputnik. Så nu drikker vi ikke mere pullimut, som før i tiden, nu er det Sprutnik.”