Jeanette åbner Frisørsalon på Primulavej den 1. september

Jeanette Bodin Quitzau - Foto: René Lind Gammelmark

Den 1. september åbner 40-årige Jeanette Bodin Quitzau sin egen frisørsalon i hjemmet på Primulavej 33 i Grindsted, hvor hun bor sammen med Johnny. 

Jeanettes datter er hos hende hver anden uge, mens Johnnys yngste søn er der en gang imellem, for han er netop startet på efterskole.

Salonen er blevet lavet i en tidligere garage, der er ombygget til formålet. Hele huset er gennem de seneste 10 måneder blevet renoveret fuldstændigt, så Jeanette og hendes Johnny har haft nok at se til. Jeanettes far er Tømrer, og det har været godt at få hjælp fra ham også.  

Foto: René Lind Gammelmark

Hele familiens grønne frisør
Jeanette klipper både herrer, damer og børn, – hele familiens frisør, unge som ældre. Man kan blive klippet, få farvet håret, blive permanentet, ordnet bryn og vipper samt få lash lift. Hun bruger meget “grønne produkter der ikke skader miljøet”, hvor man passer på miljøet, sig selv og hinanden. Det betyder meget for hende at kunderne trygt kan komme i hendes salon uanset om der er Corona i samfundet eller ej.

Jeanette Bodin Quitzau – Foto: René Lind Gammelmark

Salonen holder lukket om mandagen, der er åbent tirsdag, onsdag og fredag fra 9 til 18, torsdag til 19, lørdag efter aftale. Kunderne skal gerne gå ind på hjemmesiden www.salonq.dk og lave en onlinebooking, så kan de se hvornår der er ledige tider. Jeanette er meget åben over for at man kan lave en aftale med hende om at blive klippet på et andet tidspunkt hvis det passer bedre.

Hun startede i lære som frisør for 21 år siden i Kolding, hvor hun arbejdede de første 17 år som frisør, senest som bestyrer af en stor salon med 5 ansatte i midtbyen, inden hun kom til Jelling hvor hun har været i knapt 4 år.

Havde lyst til at prøve at være selvstændig
Det skulle være nu, hvis jeg skulle nå det mens der stadig kom børn hjem fra skole fortæller Jeanette, der tilføjer at det er dejligt selv at kunne bestemme sin hverdag.

Salon hunden Mindy er også klar – Foto: René Lind GammelmarkI salonen vil du også kunne møde den 10-årige hunhund Mindy

Foto: René Lind Gammelmark

Skal selv lave regnskab
Det er Jeanette selv der skal lave regnskabet, og hun er også rimelig godt klædt på til det, da hun har været på nogle kurser i regnskab.

Salon Q holder reception den 3. september 2021 fra kl. 14 til 17 – hvor alle er velkomne i Salonen på Primulavej 33.

I øjeblikket kører Salon Q en åbningskonkurrence, hvor man kan vinde en flot gavekurv til behandlinger, samt skønne produkter.  Der trækkes lod blandt alle bookede aftaler i september måned, og vinderen får direkte besked den 1. oktober 2021.

Foto: René Lind Gammelmark

Salon Q
Primulavej 33, 7200 Grindsted
Tlf. 29 89 08 30
Onlinebooking på www.salonq.dk

Kontorbutikken refurb banner