March mod Ensomhed kommer til Billund Kommune

Fredag den 8. oktober går Patrick Cakirli gennem Billund Kommune for at sætte fokus på ensomhed. Han har brug for opbakning, for han går kun, når der også er andre.

Du kan være med til at vandre i kampen mod ensomhed, når Patrick Cakirli fredag den 8. oktober går i Billund Kommune. Konceptet er, at han ikke må gå uden følgeskab – på den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed.

March mod Ensomhed forløber fra den 16. august til den 10. oktober 2021 med en rute, der strækker sig igennem hele Danmark, fra Nexø til Esbjerg. Det betyder, at Patrick i år kommer til at tilbagelægge 1.600 kilometer. Den 8. oktober skal Patrick vandre 26,8 kilometer fra LEGO House i Billund til Ansager Torv.

Hvis du vil gå med, kan du melde dig til Facebook-begivenheden eller bare møde op.

 

Find kort over ruten her:                                       

Ruten fra Billund til Ansager: LEGO House, Billund – Grindsted Rådhuset – Ansager Torv

Hele ruten: March mod Ensomhed ´21 – Nexø – Esbjerg

Dagen før turen, den 7. oktober, kan du være med til at byde Patrick velkommen, når han ankommer på Ole Kirks Plads foran LEGO House cirka kl. 16.00. Mød gerne op og hils på Patrick.

 

Program for den 8. oktober

Klokken 07.30: Morgenarrangement på Ole Kirks Plads foran LEGO House

Klokken 08.00: Etapestart fra LEGO House

Klokken 11.00*: Marchen går forbi Rådhuset i Grindsted

Klokken 16.00*: Ankomst på Ansager Torv

*Cirka-tider

Alle er velkomne til at gå med Patrick. Du kan vælge at gå med på hele ruten fra LEGO House til Ansager Torv eller støde til et sted på ruten, når marchen går forbi.

 

Sådan begyndte det

Patrick har haft en turbulent opvækst på skiftende opholdssteder og i plejefamilier – han har selv oplevet ensomhed. I december 2016 blev hans ensomhedsfølelse så voldsom, at han besluttede at række ud efter hjælp på de sociale medier. Han skrev:
”Jeg er ensom og går igennem den hårdeste periode i mit liv. Jeg vil sidde på trapperne foran Københavns Rådhus fra kl. 14-20. Jeg har sorte bukser og en North Face Taske på,” – Patrick Cakirli, december 2016

 

Mange dukkede op, og det var starten på den årlige March mod Ensomhed. March mod Ensomhed er nu en frivillig social forening, som har til formål at sætte fokus på ensomhed og samle penge ind til velgørenhed.

Følg March mod Ensomhed på sociale medier:

 

March mod Ensomhed ´21 støtter Ventilen Danmark

Patrick vandrer hvert år fra uge 33 til uge 40 for at sætte national fokus på ensomhed og for at samle penge ind til March mod Ensomheds Landsindsamling, som i år støtter Ventilen Danmark. Ventilen Danmark er en nonprofitorganisation, der forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge.

Hvis du ønsker at bidrage til at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge ved at støtte Ventilen Danmark, så send et beløb til March mod Ensomheds Landsindsamling på MobilePay 425000 eller overfor et beløb til reg. nr. 1686 konto nr. 3232619987. Alle donationer hjælper – store som små beløb!

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte konsulent Unni Dokkedal – udo@billund.dk, direkte tlf. 79 72 73 08.

Kontorbutikken refurb banner