Mandag den 11. oktober kommer læge Søren Flytlie og holder foredrag i MAGION

Foto: René Lind Gammelmark

Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole har mandag den 11. oktober kl. 19.00 i MAGION foredraget: Lægens guide til naturlig sundhed – præsenteres på en frisk og enkel måde. En pragmatisk og bred tilgang til sundhed ved læge Søren Flytlie, Aarhus.

Vi hører om brugen af naturlige midler fremfor receptpligtig medicin, formidlet på en frisk og enkel måde.

Søren Flytlie er uddannet læge og udpræget perfektionist, ikke mindst hvad angår årsagsbehandling og sundhedsfremme for sine patienter. Søren Flytlie gør en dyd ud af at behandle sine patienter med naturlige midler, dvs. at syntetisk og receptpligtig medicin ikke er førstevalg. Essensen i Søren Flytlie’s behandling er, at han ansér sine patienters udfordringer forskelligt. I hans optik er sygdom multifaktoriélt, og det er individuelt hvilke faktorer, der for den enkelte har størst betydning. Han mener, at når disse faktorer identificeres, kan behandlingsstrategien skræddersyes og indsatsområderne vægtes. På trods af sin perfektionistiske tilgang vedkender Søren Flytlie sig, at han ikke kender hele sandheden omkring “optimal sundhed”, men det ændrer ikke på, at det altid er i den retning han stræber.

Pris 125 kr/medl 100 kr.- incl. kaffe/te…. Betales ved indgangen… ingen tilmelding skriver Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole i en pressemeddelelse.

 

 

Kontorbutikken refurb banner