Af Carsten Sander Christensen
I Billund Kommunes Museers arkiv finder man nogle af de gamle skatte- og adressebøger som blev udgivet fra midten af 1920erne og helt op til 1958. Senere blev de afløst af lokale vejvisere. Skattebøgerne blev udgivet af den daværende Grindsted Kommune og gerne af den kommunale bogholder. Bøgerne var en blanding af skatte- og adresselisterne, facts om Grindsted Kommune og annoncer fra byens butikker og handelsliv. Det var ikke kun i Grindsted Kommune sådanne bøger blev publiceret årligt, i mange kommuner over hele landet var Skatte- og adressebøger et skattet samtaleemne hen over aftenkaffen i de små hjem.
Skatte og adressebogen 1955-56 var orange. Bøgerne var kendetegnede ved deres forskellige farver for hver årgang – Foto:Billund Kommunes Museer
”Køb det bedste … det bliver i længden det billigste – køb derfor i Magasin du Nord i Borgergade 7” er et eksempel på sådan en annonce i Skatte og adressebogen 1955-56. Et 65 år gammel hæfte som kan fortælle sin helt egen historie om Grindsted og omegn for små syv årtier siden. Af andre interessante annoncer i 1955-56 udgaven finder man isenkræmmer Aage Jensen og Byens Kiosk begge på Torvet, sagfører E. H. Licht i Jernbanegade 24, Andels-Svineslagteriet Midtjyllands udsalg i Borgergade 10 samt Grindsted Bogtrykkeri i Jernbanegade 12b – huset der ligger omme bag pizzeriaet Pizza House.
Indbyggertallet i Grindsted sogn pr. 1 januar 1955 var 6.400 og heraf boede 4.400 i byen og små 2.000 i landdistriktet. Heraf var små 3.000 skatteydere. Skatteydernes samlede indkomst var små 18 mio. kr. og den endelige skatteindtægt var godt 20,8 mio. kr. Beløb som i dag lyder ganske små, men det var de ikke i 1956. Som et kuriosum kan desuden nævnes, at børnefradraget (børn under 16 år) var 550 kr. for det første barn, 1150 kr. for to børn og 700 kr. for hvert efterfølgende barn.
Sognerådsformanden hed H. C. Larsen. Han var den legendariske lokalredaktør for Dagbladet Vestkysten, der med sine 35.000 abonnenter i det Syd- og Sønderjyske var det provinsens tredje største avis. Næstformanden i sognerådet var direktøren for Andels-Svineslagteriet Niels Hjorth. Af andre medlemmer kan nævnes gårdejer Anders Christian Andersen, den senere mangeårige borgmester, der boede på Skovgårdsvej i Morsbøl i den vestlige del af sognet. Murermester I. Schrøder, der boede i Nørregade 2, fabrikmester Nicolaj S. Petersen, Engvej 33, slagter Jens Hansen, Engvej 18 samt gårdejerne Hans P. Hansen fra Dyvelsrække (Nollundvej 195) og Hans Julius Hansen fra Urup (Nollundvej 204).
Hvis man sammenligner Grindsted anno 2021 med byen anno 1956, så ser verden anderledes ud for 65 år siden. Arealet Borgergade-Vestergade-Jernbanegade-Vesterbrogade-Nørregade var lige så tæt bebygget som i dag. I såvel Nørregade, Vestergade som Vesterbrogade lå der faktisk flere huse end der gør i dag. Men ellers har bygrænsen i vest gået fra Fynsgade via Vestergade ned over Vestre Boulevard ned til åen. I øst var grænsen jernbanearealet. På den anden side af bygrænsen var der marker og gårde der lå spredt rundt omkring i landskabet. De større boligkvarterer i såvel øst- som vestbyen kommer først i 1960erne.
En gennemsnitlig indkomst i 1955 var 14.000 til 15.000 kr. En arbejder tjente omkring 10.000 kr. årligt, lærlinge og elever omkring 2.900 kr., pensionister og rentiers omkring 4.800 kr. i pension og kommunale medarbejdere, f.eks. lærer og funktionærer lå på gennemsnittet. Selvstændig erhvervsdrivende omkring 25.000 kr. og folk i liberale erhverv mere end gennemsnittet. Går man lister med skatteydere igennem, for det var kun dem var i hæftet, finder man ud, at under 7 kr. betaler man ikke i skat.
Men det er der så en hel del der gør, altså betaler 7 kr. i skat. Primært arbejdsmænd, rentiers, slagteriarbejdere, skræddersvende, elever, hjemmesyersker, husbestyrerinder og øvrige pensionister. Eksempler er fhv. møller Marius Therkildsen (Banegårdsvej 2), æggepakkerske A. Jensen (Solvej 6), arbejdsmand Kresten Kristensen (Vejlevej 4), rentier N. Chr. Øhlenschlæger (Tårnvej 3) og slagteriarbejder Niels P. Sørensen (Skolegade 26). I den anden ende af skalaen lå maskinfabrikant og ingeniør fra Aarhus Herman Krøll i Nørregade 49, en del af komplekset Nørreport, der var opført i starten af 1940erne. Han betalte omkring 6.600 kr. i skat. Samt den mangeårige læge H. Müller Larsen (Jernbanegade 23) med 6.400 kr.
Langt de fleste lå dog imellem disse to yderpunkter på skatteskalaen. Læger, tandlæger og dyrlæger var dog også dengang nogle af de personer, der betalte mest indkomstskat. F.eks. betalte den kendte tandlæge Jørgen Østergaard med egen praksis i Jernbanegade 21 mere end 4.500 kr. årligt i personskat. Andre højindkomstgrupper i byen var købmænd, virksomhedsejere og fabrikanter. Eksempler er købmand Chr. Thorning med 4.200 kr. i Borgergade 6, hotelejer på Grand Hotel, Anker Olesen, 2.700 kr., cykelhandler Hans J. Olesen, 2.600 kr., i Nørregade 17 og Boghandler Damgaard Jensen i Borgergade 17 ligeledes 2.600 kr. i personskat.
I næste lag fandt man kommunale embedsfolk, funktionærer og andre statslige ansatte. Her kunne man blandt andet finde kommuneingeniøren K. H. Jacobsen (Engvej 39) små 1.900 og den mangeårige skoleinspektør for Nordre Skole, N. Krogsgaard Jensen (Banegårdsvej 9) med 2.000. Og herefter kommer langt de fleste indbyggere. Som eksempler kan nævnes lærer Henry Ravn (Nørregade 55), 500 kr., telefonmontør Jørgen E. Gosch (Jagtvej 15), 666 kr., entreprenør Niels Jensen (J. P. Jensens Vej 22), 814 kr., installatør Evald Nielsen (Jorden Rundt 25), 784 kr., overportør Hans V. Kaalund (Vesterbrogade 13), 947 kr. og ekspeditrice Tove Rasmussen (Østerbrogade 14), 614 kr.
Ud fra skattebøgernes oplysninger kan man drage nogle konklusioner omkring Grindsteds velstand og til tider mangel på samme. Generelt set ligger personskatten på gennemsnittet eller lidt under i såvel Skatte- og adressebogen 1955-56 som de øvrige bøger fra de fire årtier de blev publiceret. Dette passer meget godt til mængden af større industrivirksomheder, ligesom Lego-koncernen jo først rigtig udvikler sig i fra 1960erne og frem. Efter plastikklodsen kom på markedet. Billedet af en mindre stationsby, hvor folk egentlig er tilfredse med deres hverdag, da alle mere eller mindre kan svare sit, sidder på nethinden, når man bladrer i bøger. Vaner med f.eks. at rejse til udlandet en eller to gange om året, eget sommerhus og anden form luksus vinder dog først indpas lang tid efter at de sidste Skatte og adressebøger blev publiceret.
