Ugens Film i Grindsted Kino – uge 42/2021

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Grindsted Kino viser i uge 42 følgende film

Paw Patrol – vises den 18. og 19. oktober

Hvalpene i Paw Patrol er rykket til Adventure City, hvor den nye borgmester Hr. Humdinger eksperimenterer med et spektakulært (og farligt) fyrværkeri og en vejrrobot, der skal sikre evige solskinsdage i Adventure City. Men begge dele giver bagslag, og så må Paw Patrol redde dagen.

Forsvundet til Halloween – vises fra den 18. til og med den 24. oktober

I den danske familiefilm ‘Forsvundet til Halloween’ følger vi søskendeparret Asger og Petra, der for nyligt mistede deres far. Petra elsker halloween og ser frem til at skulle klæde sig ud, men i år gider Asger ikke alligevel. Han vil nemlig hellere hænge ud med sine venner og lave pranks. Men da Petra pludseligt forsvinder sporløst, må Asger spørge sin nabo Esther om hjælp, selvom de to er gledet fra hinanden i løbet af det sidste år. Sammen med drengen Svend bevæger de sig ud i den skøre halloween-aften for at finde Petra, inden de voksne fatter mistanke. Her skal de klare sig igennem udfordringer i form af tricktyve, farlige kæledyr og uhyggelige huse, hvis de vil redde Petra og samtidig finde ud af, hvad halloween også handler om. 

DUNE – vises fra den 18. til og med den 20. oktober

Paul Atreides er en begavet, ung mand født til at opnå noget ganske særligt. For at sikre sin families og sit folks fremtid må han drage afsted på en rejse til universets farligste planet. Ondsindede kræfter kæmper om planetens mest dyrebare ressource – et middel, der kan åbne op for menneskehedens største potentiale.

PR-Foto

Kagekampen – vises fra den 18. til og med den 22. oktober

“Alflingerne har levet i skjul under jorden i mange år, og det passer dem sådan set meget godt. Men for Elfie er det anderledes. Hun kæmper med at bevise sit værd over for de andre og beslutter sig for, at finde ud af, hvad livet på overfladen kan tilbyde. Hvem ved; måske kan hun endda lære et håndværk, der kan gøre de andre alflinger

Shang-Chi and the Legend – vises fra den 21. til og med den 24. oktober

Kung fu-mesteren Shang-Chi bliver konfronteret med sin fortid og er nødt til at tage et opgør med den lyssky organisation The Ten Rings.

Ternet Ninja – reprise – visen den 23. og 24. oktober

Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien.

PR-Foto

 

 

Kontorbutikken refurb banner