Henriette Tullesen fra Billund, fejrer torsdag den 4. november 2021, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.
Henriette blev i 1995 ansat i LEGO System A/S som kontorelev i MTP i LEGO Engineering, efterfulgt af 2. elev-år i Reklameafdelingen. Efter endt elevuddannelse blev Henriette ansat i MS Traffic, Reklameafdelingen i et barselsvikariat, efterfulgt af endnu et barselsvikariat i Show & Events, hvor hovedopgaven var element-ordrebehandling.
I 1999 havde Henriette fire måneder udenfor LEGO Koncernen, men vendte stærkt tilbage i rollen som Kundeservicemedarbejder i LEGO Trading ApS, hvor de næste syv år bød på opgaver med bl.a. udrulning af SAP Galaxy, SAP Superbruger, udarbejdelse af user-guides, ansvaret for kundehierarkiet samt ordrebehandling for Tjekkiet og Slovakiet. I perioden 2006-2011 var Henriette ansat i LEGO Russia-Visegrad, med ansvar for Masterdata, Kundehierarkiet og i tæt samarbejde med Order Manageren. Perioden bød også på ordrebehandling for Grækenland. I 2011 fortsatte karrieren i LEGO Nordic hvor Henriette stadig er ansat, og har siddet med ansvaret for Masterdata, Kundehierarkiet, Order Management support opgaver, indkøring og evaluering af brugerfladen af nye IT systemer samt interne support opgaver på tværs af LEGO Nordic.
Henriette har gennem hele sin karriere i LEGO koncernen udvist en enorm omhu, pligtopfyldenhed samt dygtighed i sin opgaveløsning. Med hovedopgaver i Salgssupport, Masterdata-ejerskab, SAP Superbruger og afdelingskoordinator-opgaver, har Henriette gennem alle årene leveret en beundringsværdig indsats. Blandt sine kolleger er Henriette værdsat for hendes funktionelle kompetencer såvel som sin medmenneskelige omsorg. Stort tillykke til Henriette!