Flemming Jensen og Ann Hjort spiller med i GRINdsted Revyen 2023

fra venstre: Flemming Jensen, Ann Hjort, John Skou, Neklas Klausen og Birgitte Antonius - Foto: René Lind Gammelmark

Fredag kl. 13 kunne John Skou og Birgitte Antonius løfte sløret for hvem der skal spille med i GRINdsted Revyen 2023.

Det skete på et pressemøde i Kulturhuset – Grindsted Kino, hvor revyen også skal opføres. Det bliver således den første professionelle revy i Grindsted, der har premiere torsdag den 12. januar 2023 kl. 20.00. Revyen spiller herefter fredag, lørdag og søndag i uge 2, samt torsdag, fredag, lørdag og søndag i uge 3.

Billetsalget åbner den 4. marts 2022 kl. 11.00 på www.grindsted-kino.dk

Flemming Jensen og Ann Hjort – Foto: René Lind Gammelmark

Revyholdet består af:

Flemming Jensen
Er blandt andet er kendt fra sin rolle i Nissebanden, hvor han spillede Lunte, samt den Danske tv-serie i 6 afsnit Mor er major (her spillede han skolelærer). Serien blev sendt første gang i 1985. Det var under optagelserne til Mor er Major, at Flemming mødte sin kone Birte.  Flemming er uddannet folkeskolelærer og arbejdede en del år på Grønland. Flemming har medvirket i et utal af revyer, heriblandt Hjørring Revyen, Sønderborg Sommerrevy, Mogenstrup revyen, Rottefælden i Svendborg, Tivoli revyen. Han har haft flere tv-shows, blandt andet Jensen Tonaj’t. Flemming satte i december 2021 med stor succes Nissebanden op som musical i teltet på bakken, og medvirker i sommeren 2022 også i revyen “Revyperler” i Rødvig.

Flemming Jensen – Foto: René Lind Gammelmark

Ann Hjort
Er blandt andet kendt som PUK i Nissenbanen på Grønland. Ann har medvirket i forskellige film, en del tv-serier, teaterforestillinger, musicals, cabareter og revyer. Hun har blandt andet været med i Nykøbing Falster revyen, Sønderborg Sommerrevy (sammen med Flemming Jensen), Rottefælden i Svendborg i 3 år, Bornholmer revyen i 6 år og Menstrup revyen. Hun har derudover lagt stemme til over 500 tegnefilm og indtaler også mange lydbøger. I øjeblikket har hun stor succes med det musikalske skuespillerinde ensemble “De Damer”. Ann startede med at tage rundt med Det Danske Teater i Januar 1984. De havde 150 spillesteder som de besøgte i løbet af fem måneder. Et af stederne var Kulturhuset i Grindsted.

Ann Hjort – Foto: René Lind Gammelmark

Birgitte Antonius
Uddannet fra Syddansk musikkonservatorium i 2009 med klassisk klaver og sang som speciale. Hun er også sangerinde i Revysangens genklang, med speciale i fortolkning af revyviser. Birgitte er desuden medstifter af foreningen Revysangens Genklang sammen med John Skou. I deres duo-del af Revysangens Genklang turnerer de landet rund med deres tidsrejse i dansk revysangs historie. I 2020 og 2021 var Birgitte idekvinden til de to revy-cabaretter som blev spillet i MAGION, hvor hun i øvrigt selv spillede med.Birgitte er også en del af kvartetten “Den gamle grammofon” , der også er et projekt i Revysangens Genklang regi.

Birgitte Antonius – Foto: René Lind Gammelmark

Neklas Klausen
Er den yngste mand på holdet, men på trods af hans unge alder har han spillet med i et hav af forestillinger i 7-kanten i Varde. Både sommer og vinterspil, hvor  det ofte er de store roller Neklas har haft. Han bor i Varde. Når han skifter buschauffør kasketten ud med revy-hatten, mestrer han både monologer og revyviser, og har en speciel evne til at give de lidt ældre revyviser et helt nyt særpræg.  Neklas er meget alsidig, hvilket man kan se da han i 2022 sæsonen er med i både 7-kantens vinterspil “Skatteøen” og sommerspillet “Jesus Christ Superstar”. Han er også en del af kvartetten “Den gamle grammofon”.

Neklas Klausen – Foto: René Lind Gammelmark

Christine Exner er instruktør
Den erfarne skuespiller Christine Exner er instruktør på forestillingerne, hun har været med i Græsted Revyen og på DR’s Krysters Kartel. Hun der medvirket i bl.a. tv-serien Rita, Ditte og Louise, Ulven kommer og har også været med i julekalenderen Emma og Julemanden.

 

John Skou
Er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i 1997 med Kontrabas som hovedfag. Det er også det instrument han spiller i revyorkestret. Han tager sammen med Birgitte Antonius rundt i landet med Revysangens Genklang’s revyduo, hvor han sidder bag klaver-tangenterne. Han har været med i et væld af forskellige arrangementer og koncerter, båden indenfor musik, revy, teater, musicals og underholdning. John har sammen med Birgitte Antonius stifter og idemanden bag Revysangens Genklang.

John Skou – Foto: René Lind Gammelmark

 

Ideen til GRINdsted Revyen

I 2020 og 2021 opførte Revysangens Genklang to revy-cabaret forestillinger i MAGION. Det var” Magiduddi og jeg med fle’r” i 2020, og “Et slag for det gode humør” i 2021. Det var under arbejdet med de to forestillinger at tanken om en professionel revy i Grindsted bare voksede sig større og større. Det var starten til GRINdsted Revyen, som er en revy med revyperler i form af sange og monologer, kombineret med aktuelle, nyskrevne numre, to landskendte gæstesolister.  Det er tanken at revyen skal trække folk til udefra, og sætte Grindsted på landkortet, til glæde for borgerer og erhverv i Grindsted. Det foregår i Kulturhuset der lægger lokaler og frivillige hjælperet til. Der er lavet samarbejde med Hotel Hedemarken om udlejning af værelser og bespisning af revygæsterne inden de skal i Kulturhuset.

Foto: René Lind Gammelmark

outletmesse2024